Aktier/åbning: Ørsted og GN til tops i svagt rødt indeks

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 09:22  |  
Carlsberg - Produktion

Det danske aktiemarked åbner onsdag lidt lavere og ikke som indikeret af futureskurserne lidt højere. Ørsted og GN troner i toppen af C25, mens agterlanternerne er Demant og Zealand Pharma.

Selskabsmæssigt er der et par mindre regnskaber i kalenderen fra Columbus, Aquaporin og Københavns Lufthavne, og generalforsamlingen i GN kan muligvis også tiltrække sig opmærksomhed. Kollegaen Demant har fået analysenyt og det samme er tilfældet for Novo Nordisk.

Det danske eliteindeks, C25, falder efter godt ti minutter 0,4 pct. til 1957,11. Tirsdag steg indekset 0,8 pct.

NOVO FÅR ENDNU ET KURSMÅL OVER 1000

Jyske Bank har onsdag meldt sig i koret af analytikere, der ser meget positivt Novo Nordisk-aktien. Anbefalingen løftes til "køb" fra "hold" og kursmålet får et markant løft til 1050 kr. fra 805 kr.

- Kapitalmarkedsdagen bød på positivt nyt stort set hele vejen rundt, positive pipeline-nyheder fra Amycretin, positiv ordlyd omkring produktionskapaciteten og udsigt til højere indtjeningsmarginer, skriver Jyske Banks senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen blandt andet i analysen.

Finanshuset Oddo er ikke derimod ikke så positiv stemt for medicinal- aktien og sænker anbefalingen til "neutral" fra "outperform".

Novo-aktien falder 0,5 pct. til 910,50 kr.

DEMANT MED ANALYTIKERNYT

Demant, falder 1,3 pct. til 351,90 kr. efter selskabet kapitalmarkedsdag tirsdag. Selskabet har fået analysenyt fra blandt andet de norske finanshuse DNB og ABG.

DNB har løftet sit kursmål til 400 kr. fra 375 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes. ABG har sænket anbefalingen af selskabets aktier til "hold" fra "køb", men fastholder kursmålet på 380 kr.

I forbindelse med kapitalmarkedsdagen satte Demant-ledelsen ord på den planlagte vej til vækst over markedsvæksten i de kommende tre til seks år. Samtidig afslørede selskabet, at flere data peger på, at den værdimæssige vækst i høreapparatmarkedet har været højere end tidligere antaget i de foregående seks år, og at den formentlig også vil være det fremover på grund af en bedre udvikling i de gennemsnitlige salgspriser.

GN HOLDER GENRALFORSAMLING

Høreapparatkollegaen GN kan også få opmærksomhed onsdag, da selskabet holder generalforsamling. Aktionærerne i selskabet har mulighed for at komme til orde og dele deres syn på udviklingen i selskabet gennem et særdeles begivenhedsrigt 2023. Det var året, hvor selskabet har arbejdet sig gennem store dele af en stor kapitalplan, der skal nedbringe den høje gæld. Arbejdet har ikke været uproblematisk, da det første forslag om en stor aktieemission blev forkastet af generalforsamlingen sidste år.

GN blev også sidste år med effekt fra fjerde kvartal lagt sammen til ét selskab, da strukturen med to underselskaber med hver sin ledelse blev droppet.

GN stiger marginale 0,1 pct. til 153,05 kr.

ØRSTED SÆLGER LANDVINDMØLLEPARKER

Ørsted har aftalt at sælge andele i fire amerikanske landvindmølleparker med en samlet kapacitet på 957 MW for 300 mio. dollar til investeringsselskabet Stonepeak. Derudover har Ørsted tidligere rejst cirka 700 mio. dollar i skatterabatter til denne portefølje, hvilket bringer det samlede provenu op på cirka 1 mia. dollar.

Det oplyser selskabet onsdag inden åbningen.

Ørsted-aktien stiger 0,6 pct. til 358,60 kr.

TRE REGNSKABER UDEN FOR C25

Columbus, Aquaporin og Københavns Lufthavne er onsdagens skemasatte regnskaber.

Columbus venter i 2023 en omsætning på 1550-1600 mio. kr., et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 119-139 mio. kr. og en organisk vækst på 8-12 pct. Omsætningen i 2022 var knap 1400 mio. kr. og EBITDA blev knap 92 mio. kr.

Columbus-aktierne falder 1,3 pct. til 7,60 kr.

Aquaporin venter i regnskabsåret 2023 en omsætning på 50-70 mio. kr. og et EBIT-resultat før særlige poster på mellem minus 105 og minus 95 mio. kr. Omsætningen var året før knap 31 mio. kr. EBIT før særlige poster var et underskud på godt 108 mio. kr.

Aquaporin ligger uændret i 32,50 kr.

Københavns Lufthavne venter i 2023 en vækst i trafikomsætningen på 16 pct. og et resultat før skat på 350-400 mio. kr. Lufthavnene fik i 2022 et underskud før skat på 666 mio. kr.

Københavns Lufthavne stiger 1,5 pct. til 5500 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag