Aktier/åbning: Rekord i Novo sender C20 over 500

Udgivet den 09-08-2012  |  kl. 09:30  |  

Det danske C20-indeks har kort efter aktieåbningen torsdag rundet niveauet 500 for første gang siden november 2007. Ved 9.20-tiden ligger det danske eliteindeks 2,6 pct. højere i 500,14, hvilket i stor udstrækning kan tilskrives Novo Nordisk, der stiger 5,2 pct. til kurs 974 efter sit regnskab for andet kvartal.

Novo Nordisk kom ud af andet kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 7653 mio. kr., hvilket var milevidt over analytikernes forventninger på 6575 mio. kr. ifølge SME Direkt. Medicinalselskabet opjusterer i regnskabet samtidig forventningerne til hele året.

- Det er et meget flot regnskab. Det er svært at få armene ned. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at den kommer til at sætte kursrekord i dag, og at den kommer til at løfte hele det danske aktiemarked. Jeg kunne forestille mig, at den kommer til at stige en op til 5 pct., men det er lidt svært at forudsige, sagde afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank forud for åbningen til Ritzau Finans.

Novos nye forventninger overgår langt det, som analytikerne havde ventet forud for halvårsregnskabet. I faktiske tal guider Novo ifølge Ritzau Finans beregninger et resultat af primær drift i 2012 på omkring 28,4 mia. kr. mod analytikerestimatet på 26,7 mia. kr., ifølge SME Direkt. Omsætningen guides i størrelsesordenen 77,0-79,0 mia. kr. mod ventet 76,0 mia. kr.

GN Store Nord har også aflagt regnskab for første halvår, og det betegnes som stærkt hos Nordea, der også hæfter sig ved, at der igangsættes et nyt aktietilbagekøb. Hos Sydbank er der også tilfredshed at spore over meldingerne fra GN Store Nord. Aktien stiger 1,1 pct. til kurs 74,75.

I C20 falder TDC 4 pct. til kurs 40,33 efter onsdagens regnskab, der ellers umiddelbart fik aktien til at stige 0,6 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud
12:16 Fransk spilproducent sendt til tops efter dobbelt opgradering hos stort finanshus
11:58 Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
11:49 Obligationer/middag: Renten holder niveauet en tand højere på stille dag
11:35 Aktier/middag: Carlsberg i sprudlende humør mens Mærsk trækker eliteindeks ned
10:36 Franske aktier sendes op efter sejr til venstrefløjen
10:09 Carlsberg bud på Britvic var lavere end frygtet vurderer Citi
09:42 Carlsberg-topchef: Køb af Britvic skal understøtte vækstplan og styrke Pepsi-partnerskab
09:08 Aktier/åbning: Carlsberg bryder sommerstilheden med endeligt bud på Britvic
08:47 Obligationer/åbning: Så godt som uændret åbning
08:32 Carlsberg køber Britvic for over 29 mia. kr.
08:30 Aktier/tendens: Carlsbergs milliardopkøb er trolden op af æsken på ellers stille aktiedag
08:18 Carlsberg fremsætter bud på britisk gigant på over 29 mia. kr.
07:18 B&O får købsanbefaling og løftet kursmål hos Carnegie efter regnskab