AKTIER: ALK, Novozymes og William Demant i fokus - venter stadig på Fed

Udgivet den 27-06-2006  |  kl. 11:49  |  

Det danske aktiemarked følger sit klassiske mønster i øjeblikket med at følge tendensen fra USA og falde tilbage, når der rammes modstand. Der er nu kommet det første signal på yderligere opgang, idet det toneangivende OMXC20-indeks i dag passerede 368.

OMXC20-indekset ramte dog hurtigt modstand i 371 og handles kort før middag 0,51 pct. højere i 369,85.

De næste modstandsområder ses i niveauerne 374, 380 og 390. Indekset skal over 390 for at genetablere sin optrend.

Terningen ligger dog på det amerikanske marked. Udviklingen på det amerikanske marked har styret det danske indeks ned på det nuværende niveau, hvorfor det amerikanske marked vil afgøre, hvorvidt det danske skal videre op. Kursreaktionen på rentemødet på torsdag vil være første indikation på den fremtidige udvikling på aktiemarkedet.

Der er positive nyheder fra flere virksomheder i dag, bl.a. ALK-Abelló, Novozymes og William Demant.

Den danske allergigigant ALK-Abelló i Hørsholm har taget endnu et skridt i kapløbet mod konkurrenten Stallergenes om at komme til at dominere verdensmarkedet for allergivacciner, skriver dagbladet Børsen.

ALK-Abelló, der sidder på 31 pct. af allergimarkedet mod franske Stallergenes´ 18 pct., har netop præsenteret nye data for allergipillen Grazax, der skal
hjælpe de, der i disse dage slås med kløende øjne, rindende næse og stoppede bihuler. Grazax har netop vist flotte effekt-resultater i et studie med græspollenallergikere.

Enzymvirksomheden Novozymes forventer i denne uge at underskrive en forskningsaftale med selskabet China Resources Alcohol Corp. (CRAC) om udvikling af biomasse til biobrændstof, skriver Børsen.

Novozymes forventer, at Kina bliver et vigtigt marked med hensyn til biobrændstof. Landet er verdens næststørste olieimportør, og forbruget af brændstof er steget markant i de seneste år i takt med antallet af biler. Det har betydet et skarpt fokus på bæredygtig energi, især biobrændstof.
Novozymes klarer sig flot i dagens marked og handles 1 pct. højere i kurs 385.

William Demant bygger videre på gårsdagens stigning i forbindelse med opjusteringen. En række finanshuse har valgt at hæve kursmålet på aktien, hvilket understøtter dagens positive kursudvikling.

Deutsche Bank hæver kursmålet på Demant-aktien fra 370 til 410, mens S&P ikke kun hæver kursmålet til 440 kr. mod tidligere 360 kr., mens også opjusterer anbefalingen på Wiliam Demant til Hold.

Der offentliggøres i dag tal for salg af eksisterende boliger i maj og forbrugertillid i USA. I Danmark kommer der i dag regnskab fra Flügger.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi
07:00 Tryg får sat kursmålet op med 5 pct. af amerikansk børshus
06:47 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:34 Blandet og uens retning blandt Mærsks konkurrenter i Asien
06:34 Mac Baren redder Scandinavian Tobaccos toplinje - bedste kvartal nogensinde, siger topchef
06:34 Chef for Scandinavian Tobacco: Branche er under pres - opkøb skal drive væksten
06:32 Valuta: Investorer puster ud efter dollar- og kryptostyrkelse
06:32 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata