AKTIER: Bankaktier fører an i rally - Novo Nordisk trækker ned

Udgivet den 14-04-2009  |  kl. 11:59  |  

Bankaktierne fører an i et rally på det danske aktiemarked på den første dag efter påskeferien. Et kursfald i Novo Nordisk trækker dog ned i det samlede marked. Fokus er også på B&O, efter at selskabet har fremlagt regnskab.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 3,3 pct. højere i 243,31.

Faldende futures lagde en dæmper på stigningerne til formiddag, men S&P futures er nu kommet op til et uændret niveau, og det har sendt aktierne yderligere op.

Bankerne fører an med stigninger til Danske Bank på 7 pct., Jyske Bank på 8 pct. og Nordea på 11,5 pct. Det sker efter pæne stigninger til de amerikanske finansaktier mandag aften.

Der er også flotte stigninger til bl.a. Vestas (7 pct.), NKT (7 pct.), FLSmidth (6 pct.) og D/S Norden (6 pct.). Royal Unibrew ligger i top med en stigning på 20 pct. til kurs 54.

Sværvægteren Novo Nordisk falder 2,5 pct. til kurs 240 og trækker dermed ned i C20-indekset. Faldet skyldes formentlig, at den schweziske storbank UBS har sænket kursmålet på aktien med 20 kr. til 300 kr.

Bang & Olufsens samlede omsætning blev i regnskabsårets første tre kvartaler på 2.173 millioner DKK mod 3.207 millioner DKK i samme periode sidste år. Koncernens bruttoavance blev på 40,4 procent mod 46,2 procent i samme periode sidste år. Den lavere bruttoavance skyldes primært, at en del afproduktionsomkostningerne er faste omkostninger, som det tager tid at nedbringe.

 

Resultatet af primær drift blev negativt med 388 millioner DKK mod et overskud på 219 millioner DKK i samme periode sidste år, mens resultat før skat blev negativt med 414 millioner DKK mod et overskud på 191 millioner DKK i 2007/08, et fald på 605 millioner DKK. Resultatet er negativt påvirket af omstruktureringsomkostninger på 105 millioner DKK.

 

Det fremgår af selskabets ni-måneders regnskab, der er blevet fremrykket til i dag. B&O-aktien falder 1,2 pct. til kurs 82.

Markedet afventer nu eftermiddagens nøgletal fra USA i form af producentpriser og detailsalg.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder