AKTIER: Flad åbning i sigte

Udgivet den 20-01-2012  |  kl. 08:21  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne stort set neutralt fredag morgen. Børserne i Asien og USA har ellers indkasseret solide stigninger i kølvandet på større optimisme omkring EU-zonen og de finansielle aktier.

Futures for tyske DAX peger marginalt ned med 0,03 pct. fra morgenstunden.

Det amerikanske aktiemarked fortsatte torsdag turen op. Det var igen flotte løft til de finansielle aktier der gjorde udslaget.

Dow Jones lukkede 0,36 pct. højere i 12.623 mens Nasdaq lukkede 0,67 pct. højere i 2.788 og S&P 500 satte sig 0,49 pct. højere i 1.314.

Storbankerne Bank of America, Morgan Stanley og JPMorgan lukkede henholdsvis 2,4 pct., 5,36 pct. og 1,07 pct. højere.

Krisen på tørlastmarkedet tvinger stadigt flere danske rederier til at tage imod udlejede skibe, fordi kunderne ikke kan betale. Alene rederiet Lauritzen står i værste fald til et tab på op imod 300 mio. kr. efter en samarbejdspartners konkurs. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

- Sådan som bankerne holder igen med kreditterne for tiden, er der ingen tvivl om, at vi vil se flere defaults i år. Derfor er vi nødt til i langt højere grad at vælge vores kunder med omhu, for det er klart, at det kan koste dyrt, når man får et skib retur, siger direktør for J. Lauritzens tørlastforretning Ejner Bonderup til avisen.

Det japanske Nikkei 225 indeks stiger med 1,44 pct. mens Hang seng indekset i Hong Kong handler 0,75 pct. højere. Kospi indekset i Sydkorea stiger med 1,73 pct.

I dag vil der være ekstra fokus på salget af eksisterende boliger i USA for december samt regnskabet fra amerikanske General Electric. Offentliggørelsen af først nævnte finder sted kl. 16.00 og de fleste markedsdeltagere venter et tal på 4,65 mio. boliger fra senest 4,42 mio. boliger.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:27 Aktier/middag: Grønne aktier og Novo går til tops
11:18 OECD sænker globale vækstskøn klart: Handelskrig sender Mexico i recession
11:01 OECD sænker globale vækstskøn klart: Handelskrig rammer hårdt og sender Mexico i recession
10:31 DSV får løftet kursmål af Danske Bank med udsigt til bidrag fra Schenker
10:16 Meget på spil for europæiske aktier frem mod afgørende tysk afstemning tirsdag
09:22 NKT lancerer værktøj til overvågning af undervandskabler
09:20 Meget på spil for europæiske aktier frem mod afgørende tysk afstemning tirsdag
09:15 Warren Buffett øger ejerandelen i japanske handelshuse
09:12 Aktier/åbning: Ørsted siver efter sænket anbefaling i grønt C25
08:55 RBC skærer 6 pct. af 2025-målet for S&P 500 - ser stadig plus på 10 pct. herfra
08:48 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald inden amerikansk detailsalg
08:45 Zealand Pharma færdiggør indrullering af patienter til videre forsøg med sit guldæg
08:26 Firstfarms bestyrelse afstår for at rådgive aktionærer om købstilbud
08:20 Aktier/tendens: Ørsted får sænket anbefalingen i stille ugestart
08:08 Danske Bank får løftet kursmålet af Nordea: Ser fortsat kurspotentiale på 15 pct.
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger - guldprisen holder højt niveau
07:00 Obligationer/tendens: Amerikansk detailsalg kan sætte stemningen på ventet stille dag
06:48 Bernstein sænker Ørsted-anbefaling til neutralt niveau - men holder fast i kursmålet
06:46 Valuta: Dollar handles tæt på laveste niveau i fem måneder
06:35 Sonova og Starkey æder markedsandele fra Demant og WSA hos amerikanske veteraner