AKTIER: Højere åbning i vente - Genmab nedjusterer og TrygVesta opjusterer

Udgivet den 18-08-2009  |  kl. 08:23  |  

De europæiske aktier ser ud til at åbne lidt højere i dag.

Futures for DJStoxx 50 indikerer en åbning i +0,5 pct., mens DAX i Tyskland ser ud til at åbne 0,45 pct. højere.

Futures i USA peger også opad her til morgen.

Det toneangivende danske OMXC20-indeks lukkede i går 1,7 pct. lavere i 324,09.

Det bliver en hektisk dag både med regnskaber og nøgletal.

Genmab har været ude og nedjustere mens TrygVesta har opjusteret.

Genmab kan forvente et kraftigt fald i dag, mens TrygVesta på grund af et skuffende skadesresultat nok ikke vil få meget ud af sin opjustering.

Desuden kommer der bl.a. regnskaber fra Vestas og Sydbank.

TrygVesta er i dag kommet med halvårsrapport, hvor de opjusterer forventningerne til hele året.

 

- Præmievækst over forventningerne og resultatet påvirket af bedre investeringsresultat og lavere forsikringsresultat. Forventningerne til 2009 resultat før skat opjusteres fra 2,1 mia.kroner til 2,2 mia. kroner, og resultat efter skat opjusteres fra 1,4 mia.kroner til 1,7 mia. kroner, skriver TrygVesta.

 

Resultat efter skat steg 93 % til 1.030 mio.kroner grundet et bedre investeringsresultat, men lavere forsikringsresultat. Egenkapitalen blev forrentet med 24 % efter skat.

 

Genmab er sent mandag kommet med reviderede resultatforventninger for 2009.

 

- Vi forventer nu, at omsætningen i 2009 vil være ca. 750 mio. kr. mod en tidligere forventet omsætning på 1,2 mia. kroner. Reduktionen skyldes primært, at en milestonebetaling under Arzerra(TM) (ofatumumab) samarbejdet med GlaxoSmithKline ikke bliver medregnet, skriver Genmab.

 

De venter nu et revideret driftsunderskud på ca. 650 mio. kroner, sammenlignet med tidligere forventninger på 400 mio. kroner.

 

De amerikanske aktier dykkede mandag, da bekymring for, at nervøse forbrugere vilsætte det skrøbelige opsving under pres, trak markedet ned.

S&P 500 faldt 2,4 pct. til 979,73, Dow Jones faldt 2,0 pct. til 9135,34 og det teknologitunge Nasdaq Composite dalede 2,8 pct. til 1930,84.

Både Dow og S&P 500 lukkede på det laveste niveau i tre uger. Nasdaq endte på det laveste niveau i en måned.

De fleste aktier i Asien falder her til morgen - trukket ned af USA og faldende råvarepriser.

MSCI Asia Pacific Index falder 0,3 pct. Det samme gør Hang Seng i Hong Kong.

 Dagen byder på en række tunge nøgletal - bl.a. ZEW erhvervstillidIndeks fra både Tyskland og eurozonen. I USA vil der være fokus på den amerikanske byggerapport for juli.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter steg inden onsdagens vigtige inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Faldt fra rekorder efter gevinsthjemtagning - Tesla faldt - Nvidia steg
06:30 Kalender med link - onsdag den 13. november
06:13 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank