AKTIER: Ingen afgørende tekniske brud - Volatilitet i biotekaktier

Udgivet den 26-07-2006  |  kl. 17:06  |  

Der var ikke de store udsving onsdag, hvor det toneangivende OMXC20-indeks endte 0,23 pct. højere i 369,35. Indekset har således ikke formået at bryde den store koncentration af modstand, der befinder sig mellem 370 og 371,5.

Ved det danske markeds lukketid lå det amerikanske marked, udtrykt ved Dow Jones og Nasdaq, hhv. 0,4 pct. og 0,9 pct. lavere. Det har presset stemningen i eftermiddagens handel.

Olieprisen er nemlig steget oven på de ugentlige lagertal, som viste, at benzin-lagrene er faldet med 3,2 mio. tønder.

Der har utallige gange været spekuleret i, at schweiziske Serono vil opkøbe Genmab. Det medførte igen i dag umiddelbart en stigning, men det blev endnu en fuser. Efter at have været helt oppe i kurs 208, endte Genmab-aktien 1 pct. lavere i kurs 198.

Adm. direktør Lisa Drakeman har tidligere afvist, at Genmab skulle være til salg. Seronos adm. direktør Ernesto Bertarelli har endvidere bekræftet, at Genmab ikke er et emne for selskabet.

FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, har tildelt orphan drug status til Pharmexa for peptidvaccinen GV1001 til behandling af kræft i bugspytkirtlen.

Orphan drug status i USA gives efter ansøgning til lægemidler rettet mod sygdomme, der rammer færre end 200.000 mennesker i USA. Orphan drug status i USA giver mulighed for en tættere dialog med sundhedsmyndighederne gennem udviklingsprocessen, nedsatte afgifter og visse andre incitamenter, samt 7 års markedseksklusivitet efter godkendelse af lægemidlet.

GV1001 har allerede orphan drug status i Europa for samme indikation. Det medførte en stigning på 5 pct. til kurs 24,5.

Det velrenommerede finanstidsskrift Barrons i USA har i denne uge overskriften "Time to Buy" over hele forsiden efter en snak med flere aktiestrateger, som mener, at den nuværende situation minder om dengang for fire år siden, da S&P 500-indekset lå i 850 point. Det viste sig at være en oplagt købsmulighed, skriver norske Finansavisen.

Aktierne i S&P-indekset handles nu i gennemsnit til under 15 gange årets indtjeningsestimater. I Barrons nævnes blandt andet aktietilbagekøb og fusioner som mulige kurstriggere for markedet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
07:59 Zealand Pharmas aktiekurs kan blive trykket af nye datakrav spår Nordnet
07:50 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus efter amerikansk afvisning i ventet rødt marked