AKTIER: Kina skabte god stemning - Årsrekord for OMXC20
Det danske aktiemarked fik en positiv start på ugen, efter at den kinesiske centralbank har besluttet, at landets valuta kan bevæge sig mere fleksibelt i forhold til andre valutaer.
Det toneangivende OMX20-indeks steg 1 pct. til 421,23.
Indekset var i løbet af formiddagen oppe i 423,95, hvilket er årets højeste niveau.
Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 steget til 1.125.
Nordea forventer, at opturen på aktiemarkederne nu vil fortsætte, ikke mindst hjulpet af meldingen fra den kinesiske centralbank i lørdags om, at renminbien nu kan fortsætte sin gradvise styrkelse.
- Det vil hjælpe de virksomheder, der eksporterer til Kina, og samtidig mindske Kinas konkurrenceevne på eksportmarkederne. Når den nye uge starter op, er det med et OMXC20-indeks i ny årsrekord, og her til morgen ser det ud til, at vi skal sætte nye rekorder. Under alle omstændigheder ser det ud til, at markederne skal yderligere op. Blandt de danske selskaber, som især vil få glæde af den ændrede kinesiske valutapolitik, vil være FLSmidth og D/S Norden, som nyder godt af øget kinesisk import af råvarer, skriver Nordea.
FLSmidth steg 1,2 pct. til kurs 431,9. D/S Norden steg også omkring 1 pct. til kurs 236.
Societe Generale løftede Mærsk til Køb fra Hold.
Det skriver Bloomberg News.
APM B steg 3 pct. til kurs 52.500.
Denne uges største selskabsspecifikke begivenhed på agendaen er tirsdagens helårsregnskab fra Danisco.
- De seneste to kvartaler har Danisco leveret flotte og opløftende regnskabsmeddelelser. Fokus er rettet på, om selskabet kommer med nye langsigtede målsætninger. I givet fald vil det efter vores vurdering kunne give et nyt løft til aktiekursen, skriver Nordea.
Danisco lukkede 1,2 pct. højere i kurs 432.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›