Aktier kl. 12.39: Cykliske aktier leder bred aktienedtur

Udgivet den 04-04-2012  |  kl. 12:40  |  

De europæiske aktiemarkeder ligger onsdag over middag med solide fald efter medlemmerne af den amerikanske centralbank tirsdag i referatet fra det seneste rentemøde nedtonede behovet for yderligere kvantitative lempelser. Det rammer især de cykliske aktier i C20-indekset, som følger efter Europa med et fald på 1,7 pct. til 457,42. Blandt de cykliske aktier falder både DSV og A.P. Møller - Mærsk trods positive anbefalinger hos to finanshuse.

A.P. Møller - Mærsk falder 2,7 pct. til kurs 43.080. Finanshuset Equita har onsdag indledt sin dækning af Mærsk-aktien med anbefalingen køb, mens kursmålet sættes til 64.000 kr. Equita skriver, at investeringerne i olieaktiviteterne kan blive en af de store katalysatorer for aktien, hvor olieproduktionen vil stige i perioden 2012-2017. Derudover er der de seneste indførte ratestigninger på containeraktiviteterne på Asien-Europa ruterne. Kigger man på nøgletalssiden så er værdifastsættelsen af aktierne i A.P. Møller - Mærsk ekstremt attraktive.

DSV taber 2,2 pct. til kurs 127,50. Det amerikanske finanshus Morgan Stanley har onsdag løftet sin anbefaling af aktien hos det danske transportselskab til overvægt fra tidligere ligevægt. Samtidig med løftet til DSV har Morgan Stanley også løftet sine kursmål for de schweiziske selskaber Kuehne+Nagel og Panalpina, som begge konkurrerer med DSV.

Vestas-aktien dykker 3,6 pct. til 53 kr. Vindmølleproducenterne Vestas og Gamesa har sendt et fælles brev ud til deres kunder, hvori der står, at nogle vingekomponenter på de ældre V67 og G67 vindmøller med kapaciteten på 660 KW har behov for at blive repareret grundet produktionsfejl. Det skriver det hollandske finanshus ING ifølge Bloomberg News. Yderligere er den amerikanske konkurrent GE Wind er blevet valgt til at levere vindmøller til ni vindmølleparker i den canadiske provins Ontario og samlet set skal vindmølleproducenten frem mod 2015 levere 650 MW til de ni vindmølleparker.

Danske Bank hæver i dag renten, uden at konkurrenterne følger trop. Det er helt usædvanligt, lyder det fra eksperter. Det skriver dagbladet Børsen. Banksektoren har for vane at hæve renten i flok, men i dag gennemfører Danske Bank en markant stigning på et procentpoint, uden at de nærmeste konkurrenter følger trop. Kun Sparbank har varslet et tilsvarende rentehop, og udviklingen kommer bag på Jyske Banks bankanalytiker Christian Hede, især fordi flere bankdirektører har indikeret, at det var nødvendigt at sætte priserne op. Aktien falder 1,1 pct. til 93,70 kr.

Novo Nordisk ligger 1,2 pct. lavere i 825 kr. Novo Nordisk-aktien sætter sig dermed en smule efter de seneste dages fremgang og tirsdagens lukkekursrekord i 835 kr. Nordea skrev i sin morgenkommentar, at aktien er steget i de seneste dage, efter FDA's ekspertpanels meldinger om lægemidler mod fedme for alvor har sat fokus det kæmpe potentiale, der er inden for fedmebehandling. Nordeas analytiker regner med et konservativt salgsestimat på 17-20 mia. kr., når lægemidlet er fuld udbredt.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR