Aktier kl. 13.19: Thrane fortsætter opturen

Udgivet den 28-02-2012  |  kl. 13:21  |  

Thrane & Thrane fortsætter mandagens voldsomme kursfremgang efter Danske Bank skriver, at det kan ende med en budkrig med en mindstepris på 450 kr. per aktie. I eliteindekset ligger William Demant med den største fremgang efter et hævet kursmål hos Handelsbanken. C20-indekset ligger tirsdag over middag med en stigning på 1,0 pct. til 454,03, mens fremgang i det tyske Dax-indeks ligger på 0,4 pct.

Thrane & Thrane løftes 16,5 pct. til kurs 431. Thrane & Thrane annoncerede mandag, at selskabet har modtaget henvendelse fra en tredjepart, der kan være interesseret i at overtage aktiemajoriteten, hvilket fik aktien til at stige knap 26 pct. Danske Bank skriver, at Thrane & Thrane kan blive opkøbt for mindst 450 kr. per aktie, og banken ser muligheder for en budkrig. Banken skriver, at 450 kr. vil være en præmie på 53 pct. i forhold til hvor aktien handlede før selskabets annoncering. Samtidig hæver Danske Bank anbefalingen til køb fra hold.

William Demant stiger 2,5 pct. til kurs 508,5. Handelsbanken hæver kursmålet på William Demant til 525 kr. fra 480 kr. på udsigterne for 2012.

FLSmidth stiger 0,4 pct. til kurs 448,1 kr. Selskabet har fået medhold i Australien, hvor den australske myndighed for virksomhedsovertagelser natten til tirsdag offentliggjorde en afgørelse, som tillader FLSmidth at opretholde sit bud på 11 australske dollar per aktie eller omkring 2,3 mia. kr. på det australske selskab Ludowici. Af nattens meddelelse fremgår det også, at Ludowicis bestyrelse enstemmigt har vedtaget at anbefale FLSmidths opkøbstilbud til selskabets aktionærer med forbehold for, at der ikke fremkommer et højere bud, og at en uafhængig ekspert konkluderer, at aftalen er i aktionærernes interesse.

A.P. Møller - Mærsk ligger 0,2 pct. til kurs 43.920. Mandag fik selskabet smæk af investorerne for dystre udsigter til olie- og gasdivisionen for 2012, trækker fortsat lidt opmærksomhed efter tirsdagens årsregnskab, hvor de svage 2012-udsigter prægede stemningen. A.P. Møller - Mærsk får dog tirsdag hævet sit kursmål hos HSBC til 52.000 fra 48.000, mens den britiske storbank gentager sin anbefaling på overvægt. Nykredit ser også kurspotentiale i aktien og fastholder sin outperform-anbefaling og fair værdien på 51.000-53.000 kr.

Alm. Brand er tirsdag morgen kommet med regnskab for 2011, og det var med meldinger om en pæn udvikling i forsikrings- og pensionsforretningen. Til gengæld skæmmer store nedskrivninger på udlån bankforretningen og det samlede resultat. Koncernen beretter dog om en ny metode, hvorpå nedskrivninger beregnes, hvilket får en del af skylden. For 2012 forventer koncernen et overskud før tab på nedskrivninger. Aktien falder 2,0 pct. til kurs 9,65.

D/S Norden løftes 0,7 pct. til kurs 163,1. Tørlastrederiet har fået nyt fra sydkoreanske STX Pan Ocean. Selskabet kom mandag aften dansk tid med regnskab for fjerde kvartal. STX Pan Ocean ser blandt andet overkapaciteten på tørlastmarkedet aftage efter 2012, hvor selskabet forventer en vækst i markedet på 5 pct. For 2012 ser selskabet en vækst i handlen med tørlast på 5 pct. til 3,73 mia. ton, specielt drevet af stigende efterspørgsel fra emerging markets. Selskabet skriver desuden i regnskabet, at overkapaciteten på markedet forventes at aftage efter 2012. Det vil blandt andet ske, fordi ophugningen af skibe forventes at stige med 8,4 pct. til 24 mio. dødvægtton. 

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:51 Noble vil forlade børsen i København og forventer sidste handelsdag i december
17:50 Europa/lukning: Markedet vendte rundt efter besøg i laveste niveau i tre måneder
17:33 Myndigheder skifter mening og anbefaler middel mod Alzheimer - aktie stiger
17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud