AKTIER: Ny rekord i vente - Brdr Hartmann og GN i fokus

Udgivet den 23-03-2006  |  kl. 08:47  |  

Det danske aktiemarked satte i går ny rekord med en lukning over 405, og denne kan meget vel blive udbygget i dagens handel. Stemningen blandt de amerikanske aktier peger således på yderligere stigninger i dag.

På Wall Street lukkede Dow Jones godt 0,7 pct. højere, mens Nasdaq steg med 0,4 pct. Hvis Dow Jones indekset havde lukket sølle 21 point højere, ville det have lukket over rekorden fra maj 2001 og dermed være det højeste niveau i næsten seks år.

Høreapparat- og headsetkoncernen GN Store Nord skal enten gennemføre større opkøb eller i en fart se at få sendt en bunke penge tilbage til aktionærerne, skriver Børsen. Efter flere år med forbedret indtjening er der hobet penge op i selskabet, og selskabets investorer efterlyser nu en klar strategi for anvendelsen.

Samme avis skriver, at luftfartsselskaberne er i oprør over dårlig service efter store besparelser i lufthavnen i Kastrup. Vreden rettes mod den nye australske hovedaktionær Macquarie Airport, der beskyldes for at malke lufthavnen. Det er både kundeservicen og sikkerhedskontrollen, der skæres kraftigt ned på.

Endelig ventes der yderligere fokus på DSV og Lundbeck, der i går var de absolutte topscorere i det toneangivende C20-indeks. DSV-aktien lukkede 2,5 pct. højere efter at have fået 99,3 pct. tilslutning fra Frans Maas-aktionærerne, mens Lundbeck sluttede dagen 3,1 pct. højere.

For Lundbecks vedkommende skyldes stigningen både en planlagt børsnotering af biotekselskabet LifeCycle Pharma og spekulationer omkring udviklingen i den amerikanske patentretssag mod Ivax Corporation.

Der kommer i dag årsregnskaber fra Brdr. Hartmann, D/S Orion, DLH og Skako Industries samt kvartalsregnskab (Q3) fra Glunz & Jensen. I forbindelse med årsregnskabet fra Brdr. Hartmann vil opmærksomheden uden tvivl rette sig mod den nordamerikanske forretning, der hidtil har kostet enorme underskud.

På nøgletalsfronten vil fokus rette sig mod USA, hvor der i eftermiddag offentliggøres nytilmeldte ledige og salg af eksisterende boliger.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
07:26 Obligationer/tendens: Norsk rentemøde og forbrugertillidstal fylder før starten
07:04 Carlsberg får sænket kursmål hos SEB: Ser modvinde fortsætte
06:38 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:36 Ringkjøbing Landbobank varsler indtjeningsnedgang i år
06:35 Carlsberg/Goldman: Sænker kursmål til 1000 kr. - gentager "køb"
06:32 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:32 Valuta: Sidelæns handel på baggrund af pengepolitik og toldtrusler
06:32 USA/T-bond: Mindre rentestigninger onsdag efter toldtrusler
06:32 USA/lukning: Aktier tæt på rekord - Nvida, Microsoft og Netflix i top
06:30 Kalender med link - torsdag den 23. januar