AKTIER: OMXC20 falder - God nyhed for Lundbeck
Det danske aktiemarked handles lavere onsdag.
Det toneangivende OMXC20-indeks falder 0,5 pct. til 438,52.
Moodys har i dag meddelt, at de sætter de franske storbanker BNP Paribas, Credit Agricole og Societe Generale under overvågning for en eventuel nedgradering af deres kreditvurdering på grund af deres eksponering mod Grækenland.
Der er fortsat fokus på den amerikanske centralbank, som holder rentemøde næste uge.
- Fed-chef Ben Bernanke kritiserede i går brugen af et gældsloft som værktøj for at gennemtvinge finanspolitiske ændringer. "Forhøjer man ikke gældsloftet i god tid, vil det være selvdestruktuivt, hvis målet er en kurs i retning mod en bedring af den finanspolitiske situation for vores nation", udtalte han.Wall Street Journal bringer i dag en artikel om det forestående Fed-møde den 21.- 22. juni. Selv om Fed-medlemmerne er blevet mere bekymret for vækstudsigterne, skal der meget mere svækkelse til, før man begynder at tale om yderligere tiltag. Der er dog voksende bekymring for, at stigende råvarepriser kan dæmpe også de mellemlange vækstudsigter, skriver Danske Bank.
Ved middagstid indikerer S&P futures en åbning i 1.282 mod gårsdagens lukning i 1.287.
Lundbeck er i fokus i dag.
Lundbeck har nu afsluttet det andet 6-måneders effektstudie som en del af det overordnede kliniske fase III-program med nalmefen. Nalmefen har et stort potentiale til at hjælpe individer med alkoholafhængighed med at reducere deres alkoholforbrug og give dem mulighed for at kontrollere deres indtag af alkohol.
I alle tre studier blev reduktion i antallet af "heavy drinking days" og samlede alkoholforbrug observeret indenfor den første måned af behandlingen og blev opretholdt igennem hele det 12 måneders lange sikkerhedsstudie. Nalmefen var sikkert og veltolereret.
Nalmefen er den første medicin, for hvilken der ansøges om registreringsgodkendelse i Europa for reduktion af alkoholforbrug hos patienter med alkoholafhængighed, hvilket vil reducerer risikoen for alkoholrelaterede skader
MAA-ansøgning for nalmefen i Europa forventes indsendt ved udgangen af 2011.
Lundbeck stiger 0,7 pct. til kurs 131.
Ellers er der tale om fald til flere af de toneangivende danske aktier, som styres af udviklingen på futures-markedet.
Vestas, Pandora og FLSmidth falder omkring 2 pct., mens Danske Bank og NKT falder omkring 1 pct.