AKTIER - På niveauet, Afventer USA-tal og Mellemøsten

Udgivet den 05-04-2002  |  kl. 08:49  |  

Det danske aktiemarked ventes fredag at åbne på niveauet, efter at det amerikanske aktiemarked lukkede marginalt højere torsdag. Nye tegn på uro i Mellemøsten bekymrer dog investorerne lidt, og det gør sammen med udsigten til en amerikansk arbejdsmarkedsrapport i eftermiddag, at markedet ses at være afventende.

I USA sluttede Dow Jones 36,88 point højere i 10.235,17, mens Nasdaq steg med 5,40 point til 1.789,75. Bristol-Myers, der er verdens femte største medicinalkoncern, kunne melde om lavere medicinsalg, og det fik medico-aktierne til at falde. Det kan ramme indekstunge Novo og Lundbeck.

Den israelske premierminister Ariel Sharon vil fortsætte Israels militære operationer på Vestbredden, selvom både USAs præsident George Bush og FNs Sikkerhedsråd med stemmerne 15-0 har opfordret Israel til at trække sig tilbage. Det skriver Bloombergs News, og det kan give markedsdeltagerne grund til bekymring omkring den politiske udvikling. Derudover kan det få oliepriserne til at stige, hvilket igen dæmper den globale økonomiske aktivitet.

Omvendt så er USAs udenrigsminister Colin Powell nu sendt på fredsmission til regionen, og det øger håbet om, at situationen i hvert fald ikke udvikler sig. Det kan få oliepriserne til at falde, hvilket vil sende A.P. Møller-aktierne ned.

I forbindelse med dagens arbejdsmarkedsrapport fra USA påpeger Sydbank, at under tidligere "vendinger" i den amerikanske økonomi, har arbejdsløshedsprocenten næsten vist uforudsigelige bevægelser. Det var eksempelvis tilfældet i perioder af 1992. Der kan derfor komme artige overraskelser i dag. Sydbank venter selv en fremgang i beskæftigelsen på ca. 10.000 mod 66.000 i februar.

Neurosearch tror så meget på et nyt lægemiddel, der kan behandle ufrivillig vandladning, at det danske biotekselskab nu går på jagt efter en samarbejdspartner. Det skriver Jyllands-Posten fredag. Lægemidlet, som Neurosearch har navngivet ns 4591, er en udløber af Neurosearch' såkaldte ionkanal-forskning. Det kan give fokus på selskabet fredag.

Ellers er det generelt småt med selskabsnyheder fredag morgen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal