AKTIER: Rebound i vente - APM og Vestas fortsat i fokus

Udgivet den 30-03-2006  |  kl. 08:48  |  

Der er lagt op til en rebound på det danske aktiemarked oven på gårsdagens massive kursfald i A.P. Møller - Mærsk på næsten 13 pct. Kursfaldet sendte C20-indekset fra rekordniveauet 410 helt ned i 386, inden det lukkede godt 4 pct. lavere i 391,25.

På Wall Street endte Dow Jones knap 0,6 pct. højere, mens Nasdaq gik frem med næsten 1,5 pct. Dermed lukkede Nasdaq indekset i det højeste niveau siden februar 2001. De asiatiske markeder handles ligeledes højere til morgen.

Fokus vil fortsat være vendt mod A.P. Møller-Mærsk og Vestas. Skuffede investorer holdt i går storudsalg af A.P. Møller-Mærsk-aktier efter et regnskab, der bl.a. viste, at de to største strategiske tilkøb har kostet over 3 mia. kr. mere end forudset, skriver Børsen.

Dermed er der skudt et par huller tæt på vandlinjen i koncernens vækststrategi under ledelse af den daglige leder, skibsreder Jess Søderberg, og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen.

Gårsdagens kursfald på 12,9 pct. skar i alt 31 mia. kr. af selskabets værdi, og det skal blive meget spændende at se, hvordan aktien reagerer i dagens marked.

Til gengæld var der flere positive overraskelser fra vindmølleproducenten Vestas. Aktien er lettet for en række trykkende usikkerhedsmomenter, og en lynhurtig kapitaludvidelse, der oven i købet var meget mindre end frygtet, betød i går en kraftig stigning i aktiekursen på 8,1 pct.

Men trods kursstigningen, og at meget stadig kan gå galt, så spekuleres der ifølge Børsen allerede i, at Vestas nu er en mere oplagt overtagelseskandidat end før.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har besluttet at rejse sigtelse mod en række danske virksomheder, herunder Novo Nordisk, i forbindelse med selskabernes handel med de irakiske myndigheder under FN’s Olie-for-Mad program.

Der kommer i dag årsregnskab fra Olicom, Rockwool, Scandinavian Brake Systems og SP Group. Endvidere er der generalforsamling i ØK, hvor det enorme udbytte på 415 kr. ventes godkendt. I givet fald fragår dette udbytte i morgen.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal