AKTIER: Ses åbne uændret - Fokus på Carlsberg og Genmab

Udgivet den 21-12-2006  |  kl. 08:50  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne uændret eller lidt lavere, da de amerikanske markeder ikke kunne fastholde onsdagens tidlige stigningstakster, og vendte mod negativt terræn mod slutningen.

Nasdaq endte igår 0,08 pct. lavere, mens Dow Jones endte 0,06 pct. lavere.

Det japanske Nikkei 225 indeks lukkede torsdag 0,2 pct. højere i 17,048.

Der kan idag komme fokus på Carlsberg, som har meddelt at Baltic Beverages Holding (BBH), som er et 50:50 ejet joint venture selskab mellem Carlsberg og Scottish & Newcastle, har købt et bryggeri i Hviderusland.

Det drejer sig om det privatejede Olivaria Brewery i Minsk i Belarus (Hviderusland). Investeringen er i tråd med BBHs strategi om at gå ind på markeder med lavt ølforbrug og udsigt til vækst.

Belarus har ca. 10 millioner indbyggere og et ølforbrug på 33 liter per capita. BBH forventer, at markedet, med den voksende økonomi og det stigende ølforbrug har et potentiale for stærk fremtidig vækst.

Olivaria Brewery blev grundlagt i 1864. Bryggeriet har en markedsandel på ca. 10 procent, omkring 600 ansatte og en kapacitet på 400.000 hektoliter. Olivaria er et af de mest kendte mærker i Belarus, og bryggeriet har planer om at øge kapaciteten til 600.000 hektoliter i 2007.

- European Bank for Reconstruction and Development (EBRD) har været hovedaktionær i Olivaria siden 2005. Som følge af den fortsatte udvikling af bryggeriet har aktionærerne søgt efter en international partner inden for bryggerisektoren. BBH har tegnet 30 procent nye aktier i virksomheden. Efter kapitalforøgelsen har EBRD 21 procent af aktierne, fremgår det af meddelelsen.

BBH er allerede på det belarussiske marked gennem eksport fra Baltika i Russia.

Genmab er igen idag i fokus.

Nogen vidste noget om biotekselskabet Genmabs nye aftale med GlaxoSmithKline før alle andre, skriver Berlingske Tidende. Og har en tjent en masse penge på den viden. Det er overbevisningen hos en række analytikere og iagttagere af aktiemarkedet oven på den overraskende store aftale om bl.a. udvikling af et middel mod leukæmi, som Genmab præsenterede for omverdenen i tirsdags.

Prisen på Genmabs aktier er på blot en måned steget med knap 50 procent op til offentliggørelsen af aftalen.

- Der er meget, der tyder på, der har været nogen i markedet, der har vidst, at denne aftale ville blive historisk stor, og at aktiekursen derfor på forhånd var steget voldsomt, allerede før aftalen blev offentliggjort, siger Morten W. Langer, chefredaktør for Ugebrev for Bestyrelser.

Der kommer idag årsregnskab fra Asgaard Development.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister