AKTIER: Ses lidt op - fokus på APM, NeuroSearch og Keops

Udgivet den 15-01-2007  |  kl. 08:43  |  

Det danske aktiemarked ventes at starte ugen lidt højere, efter at de amerikanske aktier endte højere i fredags. Men da USA har lukket i dag for at fejre Martin Luther King, ventes en afventende handel.

I fredags endte Dow Jones 0,3 pct. højere, mens Nasdaq steg 0,7 pct.

A.P. Møller-Mærsk var næsten ene aktie om at sende C20-indekset op i fredags, og der er igen positive nyheder i dag: Selvom Mærsk Olie & Gas i 2006 oplevede en faldende olieproduktion i Nordsøen, vil nye teknologier sandsynligvis betyde, at der kan presses mere olie ud af de danske felter, så produktionen først topper inden for de næste 10 år, skriver Børsen.

- Der er ingen tvivl om, at en høj oliepris over længere tid øger incitamentet til at finde på noget nyt. Så over tid er der en sammenhæng mellem en høj oliepris over, hvad man kan vente, der kommer ud af felterne. Holder olieprisen sig over 50-60 dollar, vil der komme gang i kreativiteten, og derfor kan man sagtens forestille sig, at vi først når et toppunkt i 2011 eller 2012 og måske endda senere, siger kontorchef i Energistyrelsen Søren Enevoldsen.

Der kan også komme fokus på Neurosearch. Biotekselskabet vil strække sig langt for at få en økonomisk vægtig partneraftale for slankepillen Tesofensine. Selskabet sidder med trumferne på hånden i et marked, der med blandt andet Genmab i tankerne har set endog meget store licensaftaler med sultne medicinalselskaber, skriver Børsen.

Keops var i negativ fokus i sidste uge, og det fortsætter i dag. Den tidligere direktør i Keops Development Niels K. Thygesen har sandsynligvis fået et gyldent håndtryk i 170 mio.-kronersklassen for mange års tro tjeneste i Keops. Det kan i sidste ende med erstatningskrav mod Keops og stifteren Ole Vagner, vurderer en børsekspert ifølge Børsen.

Der kommer hverken regnskaber eller nøgletal af betydning i dagens marked.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder