AKTIER: Solid afslutning for OMXC20

Udgivet den 22-07-2011  |  kl. 17:01  |  

Det danske aktiemarked sluttede ugen positivt af oven på yderligere stigninger i USA torsdag aften.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 1 pct. højere i 438,05.

General Electric er i dag kommet med Q2 regnskab, der gav et justeret resultat på 0,33 USD pr. aktie - markedet havde ventet 0,32 dollar pr. aktie.

Omsætningen blev på 35,6 mia. USD mod ventet 34,7. Aktien stiger godt 1 pct. i formarkedet.

Tysklands økonomiske vækst vil i 2011 ligge på samme niveau som i 2010, siger kansler Merkel fredag.

Der kan blive mindre skattelettelser i starten af 2013, siger hun. Det skriver Dow Jones Newswires.

De finansielle markeder ånder lettede op og optimismen breder sig efter, at gårsdagens ekstraordinære EU topmøde udmøntede sig i en ny omfattende hjælpepakke til Grækenland.

- De europæiske regeringsledere blev enige om et nyt stort hjælpeprogram til Grækenland i størrelsesordenen EUR 159 mia. (DKK 1185 mia.). Programmet består af EUR 109 mia. i offentlige midler og EUR 37 i private midler, mens et tilbagekøbsprogram af græsk gæld bliver i størrelsesordenen af knap EUR 13 mia i perioden 2011-2014. Deltagelsen af private investorer - hovedsagelig europæiske banker - er ifølge ECB præsident Jean-Claude Trichet ekstraordinært og frivilligt, og den er estimeret til at beløbe sig til EUR 106 mia. i hele perioden fra 2011 til 2019, skriver Nordea.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.340.

De danske banker har vist stor styrke denne uge, men i dag var tendensen mere blandet.

Danske Bank steg 1 pct., mens Sydbank steg knap 2 pct. Nordea og Jyske Bank faldt dog hhv. 0,4 pct. og 2 pct.

Danske Equities sænker kursmålet på Carlsberg fra 750 til 710 kroner, men gentager Køb, efter de nye russiske regler. Rusland har indført en ny lov, der begrænser reklamer og salg af øl i kiosker samt forbrug af øl og andre alkoholiske drikke i Rusland. Loven træder i kraft 1. januar 2013.

- Men den seneste tids fald i aktien er en mulighed for at gå ind i aktien, skriver banken.

 Carlsberg steg 1 pct. til kurs 534.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug