AKTIER: Starter anelse højere - Fokus på NKT og Hedegaard

Udgivet den 14-05-2008  |  kl. 08:28  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne en anelse højere i dag. Det baseres på udviklingen af det amerikanske marked i går. Asien noteres ligeledes uensartet, og futures peger lidt ned. En test af niveauet 442-443 er en mulighed.

Det blev en rigtig positiv start på ugen for det danske aktiemarked oven på mandagens kraftige stigninger på det amerikanske marked. I dag var stemningen noget mere mat i USA, men det formåede ikke at ryste de danske aktier. Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 1,2 pct. højere i 440,44, hvilket er den højeste lukning siden februar.

I USA var retningen uensartet i går. Dow Jones sluttede med et fald på 0,34 pct. Nasdaq lukkede oppe med 0,27 pct., mens S&P500 sluttede med et fald på 0,04 pct. Asien noteres ligeledes uensartet. Nikkei noteres for en stigning på 1,12 pct., mens Hang Seng er nede med 1,40 pct.

Dagen i dag byder på flere taler fra ledende Fed-medlemmer, og man skal holde øje forbrugerpriserne fra USA. I Europa står den på inflationsrapport fra England og industriproduktion fra euroområdet.

Her til morgen ligger olieprisen på Crude i 125,80 USD per tønde. Dollaren handles i 4,82 kr. Euroen handles i 7,46 kr.

NKT offentliggør 1. kvartalsregnskab onsdag, og her venter markedet et resultat før skat på 183 mio. kr. mod 160 mio. kr. i samme periode sidste år, ifølge et Reuters-estimat. Især markedet for højspændingskabler viser uændret høj styrke, og det bidrager til en gunstig udvikling for NKT Cables.

Forventningerne til 2008 skuffede markant, da NKT lancerede disse i marts, og de indeholder da også en væsentlig buffer i tilfælde af negative overraskelser. Sydbank estimerer stadig en årsindtjening, der ligger pænt over NKTs egne udmeldinger. Usikkerheden om udviklingen i global økonomi afholder dog formentlig NKT fra at opjustere forventningerne så tidligt i regnskabsåret.

Dan Agro Holding har forhøjet den tilbudte pris til aktionærerne i Hedegaard til 760 kroner pr. aktie à nominelt 100 kroner. Det er fjerde købstilbud fra Dan Agro Holding. Dermed overgår Dan Agro Holding Lantmännens bud med 10 kr. og budkrigen om det danske grovvareselskab fortsætter.

Dan Agro Holding ser Hedegaard som en særdeles interessant og veldrevet virksomhed og ikke har planer om hverken lukning af fabrikker eller driftssteder, og overtagelsen forventes ikke at føre til en reduktion af antallet af arbejdspladser.

Hedegaards bestyrelse har efterfølgende udsent en redegørelse, hvori den anbefaler aktionærerne at acceptere købstilbuddet fra Dan Agro Holding.

Nu venter modreaktionen fra Lantmännen, der senest bød 750 kr. pr. aktie. Lantmännen ejede på tidspunktet for afgivelse af det købstilbud 26,4 pct. af aktierne i Hedegaard. Lantmännens oprindelige bud var på 520 kr. per aktie, hvilket startede budkrigen.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen