AKTIER: Tæsk til Danmark - OMXC20 faldt 3 pct

Udgivet den 22-09-2011  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked kom under pres torsdag efter større fald i USA onsdag aften samt yderligere fald på futures-markedet i dag.

Det toneangivende OMXC20-indeks faldt 3 pct. til 338,99.

Centralbanken lancerede til gengæld i går den såkaldte ’Twist’ operation som indebærer, at centralbanken byttede om på sine korte og lange obligationer i et forsøg på at sætte gang i væksten. Centralbanken vil således købe for 400 mia. dollar lange obligationer og sælge korte obligationer for detsamme beløb. Markedet havde dog forventet operationen på forhånd og det kunne ikke sætte en stopper for de markante kursfald.

Kreditvurderingsbureauet Moody’s nedgraderede i går kreditværdigheden på tre amerikanske storbanker.

Bank of America blev nedgraderet til Baa1 (langsigtet). Wells Fargo fik en nedgradering på ’seniorgælden’ til A2 fra tidligere A1. Citigroup blev nedgraderet til P-2 (kortsigtet gæld).

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.135.

Mærsk og Carlsberg faldt omkring 4 pct., mens Vestas faldt over 5 pct. Nordea faldt hele 6,5 pct.

Udgivet af: NPinvestordk