Aktier / tendens: Medicinalaktier i fokus
De amerikanske aktieindeks lukkede onsdag med moderate fald, hvor især de amerikanske detailselskaber var presset, idet man frygter et svagt julesalg. På den asiatiske scene skiller det japanske Nikkei-indeks sig ud torsdag morgen med en solid stigning på godt 1 pct. i kølvandet vandet af en svækket yen, hvor især eksportaktierne er drivkraften. Den forholdsvise nydannede regering med Shinzo Abe i spidsen ventes at komme med stimulus tiltag samt arbejde på at holde yennen nede. Det danske C20-indeks, som fredag lukkede 0,3 pct. højere i 496,97 ventes at følge de europæiske indeks moderate lavere fra morgenstunden.
Novo Nordisk meddelte den 25. december, at det japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd har godkendt Ryzodeg (insulin degludec/insulin aspart) til behandling af diabetes. Ryzodeg vil i Japan blive lanceret i FlexTouch, Novo Nordisks nyeste engangspen med en brugervenlig auto-injektionsmekanisme, og i Penfill til brug i Novo Nordisks flergangspenne. Ryzodeg er en opløselig formulering af Tresiba (insulin degludec) - en ny generation af basale insulinanaloger med ultralang virkningsvarighed til dosering en gang dagligt - og NovoRapid (insulin aspart). Ryzodeg kan doseres en eller to gange dagligt i forbindelse med hovedmåltiderne. Novo Nordisk-aktien lukkede fredag den 21. december 1,1 pct. højere i 916 kr.
Danske Lundbeck og japanske Otsuka Pharmaceutical meddelt sent fredag den 21. december efter aktiemarkedet var lukket, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har accepteret registreringsansøgningen (MAA) vedrørende godkendelse af aripiprazol depotformulering. Ansøgningen er for aripiprazol depotformulering som vedligeholdelsesbehandling af voksne patienter med skizofreni. Den 11. november 2011 offentliggjorde Otsuka og Lundbeck en alliance med henblik på samarbejde om udvikling og kommercialisering af op til fem lægemiddelstoffer i den tidlige og sene udviklingsfase. De to selskaber vil i fællesskab kommercialisere aripiprazol depotformulering i USA og vil samarbejde om udviklingen og kommercialiseringen af aripiprazol depotformulering på de øvrige globale markeder. Aripiprazol depotformulering er forsat i registreringsproces hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Lundbeck faldt 0,7 pct. fredag til 81,7 kr.
Vestas-konkurrenten Siemens Wind Power har for første gang løftet sløret for sin havvindmølleordreindgang, og den har været på solide 1.500 havmøller i 2012, mens Vestas kun har solgt 72 havvindmøller, skriver Jyllands-Posten torsdag morgen. Samlet kan Siemens mønstre bestillinger på 6120 MW indenfor offshore-segmentet, mens Vestas er blæst agterud med bestillinger på blot 483 MW. Vestas faldt fredag 0,5 pct. til 35,7 kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›