AKTIER: Uforandret med positivt hæld - Fokus på Carlsberg og biotek

Udgivet den 26-10-2007  |  kl. 08:50  |  

Det danske aktiemarked ventes at starte uforandret til en anelse højere her til morgen. Det amerikanske marked har siden dansk lukketid udviklet sig en smule negativt. Dog noteres Asien positiv her til morgen. De amerikanske futures ligger med et positivt hæld her til morgen.

Det danske aktiemarked lukkede højere torsdag, på en dag hvor Københavns Fondsbørs har valgt ekstraordinært at stoppe handlen i Carlsberg-aktien. Handlen med Calsberg-aktien er blevet genåbnet. Det ledende OMXC20-indeks lukkede 0,41 pct. højere i 494,58, understøttet af positive europæiske markeder og en positiv amerikansk åbning.

USA lukkede tirsdag uforandret til negativt over alle indeks. Dow Jones lukkede med et fald på 0,02 pct. Nasdaq lukkede med et fald på 0,86 pct., og S&P500 lukkede 0,10 pct. nede. Asien ligger positiv her til morgen. Nikkei noteres oppe med 1,31 pct., mens Hang Seng ligger med en stigning på 1,38 pct.

Olicom oplyste i deres årsrapport, at selskabet indgået en aftale ejendomsselskabet ADR om nyemission og erhvervelse af en ejendomsportefølje fra ADR. Aftalen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling medio november 2007.

Efter den påtænkte emissions gennemførelse vil Olicoms fremtidige hovedaktivitet blive ejendomsinvesteringer.

Nyemissionen forventes at omfatte en kapitaludvidelse på i alt ca. 200 mio. kr. bestående af dels en udbudt fortegningsemission på ca. 65 mio. kr. og dels en rettet emission på 133 mio. kr. Gennem den rettede emission konverteres gæld for ca. 28 mio. kr., kontant indskydes 5 mio. kr., og der erhverves 11 erhvervsejendomme fortrinsvis beliggende i Danmark med en samlet nettoværdi på ca. 100 mio. kr. Handelsværdien af ejendommene på 300 mio. kr. er hovedsagelig fastlagt på grundlag af vurderinger foretaget af uafhængige valuarer, oplyser selskabet.

Tegningskursen forventes at blive 0,25 kr. pr. styk. Emissionen gennemføres efter planen primo 2008.

LifeCycle Pharma har offentliggjort positive foreløbige fase II kliniske data for LCP-Tacro, der er et immunosuppresiv til behandling af nyretransplanterede patienter.

Data omfatter de første 10 patienter af et igangværende klinisk fase II studie med LCP-Tacro.

LCP-Tacros viser forbedrede produktprofil med dosering til én gang daglig indtagelse og forøget biotilgængelighed i forhold til Prograf som markedsføres på verdensplan af Astellas Pharma

- Vi er glade for de positive foreløbige kliniske data, som endnu engang bekræfter LCP-Tacro's produktprofil, der tillader indtagelse én gang dagligt samt forøget biotilgængelighed, udtaler administrerende direktør for LifeCycle Pharma, Flemming Ørnskov.
TopoTarget og CuraGen har offentliggjort, at data fra kliniske forsøg med belinostat (PXD101) er blevet præsenteret på konferencen International Conference on Molecular Targets and Cancer Therapeutics, i San Francisco i USA. Forsøgsdata, som blev offentliggjort ved konferencen 22.-26. oktober, viser førlgende resultater.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag