AKTIER: USA pressede Danmark - Vild dag for Vestas

Udgivet den 10-02-2010  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked startede stærkt oven på en positiv reaktion på regnskabet fra Vestas samt en stabil situation på futures-markedet.

Vestas-aktien faldt dog markant tilbage i løbet af dagen samtidig med, at det amerikanske marked reagerede negativt på centralbankens udmeldinger omkring exit-strategien for de pengepolitiske lempelser, der har været sat i værk de seneste år.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,7 pct. lavere i 346,31.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet 0,6 pct. til 1.063.

Vestas fremlagde i dag sit regnskab for 2009 , hvor de må erkende, at de ikke når egne 2010-mål.

De fik et resultat før skat på 809 mio. euro mod 714 sidste år. Omsætningen blev 6636 mio. euro mod 6035 mio. euro sidste år.

Ifølge et estimat fra RB-Børsen forventedes en omsætning på 7001 mio. euro og et resultat før skat på 735 mio. euro.

Vestas forventer i 2010 at realisere en EBIT-margin på 10-11 pct. og en omsætning på EUR 7 mia. mod tidligere forventet henholdsvis 10-12 pct. og EUR 7-8 mia.

- Præciseringen skyldes, at årets forventede indgang af faste og ubetingede ordrer på 8.000-9.000 MW nu ventes at ligge så sent på året, at det ikke er sandsynligt, at omsætningen vil kunne nå EUR 8 mia, skriver selskabet.

Vestas-aktien startede med at stige til kurs 308, men faldt herefter kraftigt tilbage og lukkede i kurs 268,5, svarende til et fald på 7,7 pct. i forhold til gårsdagens lukkeniveau.

Nordea faldt over 2 pct. efter deres årsregnskab til kurs 49,30.

Periodens resultat blev på 2318 mio. euro mod 2672 sidste år. Det var lidt under konsensus.

Ifølge et estimat fra RB-Børsen ventedes et nettoresultat på 2350 mio. euro.

Nedskrivningerne på udlån løb op i 1486 mio. euro, hvilket var bedre end frygtet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje