AKTIER: Ventes at åbne højere - men terror i Indien kan lægge dæmper på stigninger

Udgivet den 27-11-2008  |  kl. 08:29  |  

Det danske marked ventes at åbne højere i dag efter pæne stigninger i USA og Asien. USA holder lukket i dag på grund af thanksgiving.

Den forventede positive stemning kan dog blive dæmpet af et terrorangreb i Indien, hvor over 100 mennesker meldes døde.

En række sammenhængende angreb har ramt den indiske storby Mumbai - tidligere kendt som Bombay. Antallet af dræbte efter terrorangrebet er steget til 101, heriblandt seks udlændinge. 287 er såret, oplyser politiet. Ifølge myndighederne er der tale om et terrorangreb. Motivet er dog endnu ikke kendt.

Børserne i Indien holder torsdag lukket som følge af angrebene.

Futures i England, Frankrig og Tyskland er i plus her til morgen.

Børserne i Asien tog positivt imod den kinesiske rentesænkning i går. MSCI Asia Pacific Index stiger 2 pct. Det toneangivende japanske aktieindeks, Nikkei 225-indekset, lukkede torsdag 1,95 pct.
højere i forhold til onsdag og Hang Seng er oppe med 1,8 pct.

Det tegnede til at blive en rød dag på det amerikanske aktiemarked op til thanksgiving, da dårlige nøgletal prægede markedet før åbning. Dette var dog ikke helt tilfældet, investorerne valgte nemlig at være langt mere optimistiske, og den kinesiske rentenedsættelse understøttede dette og kunne sende olien op ad og det amerikanske aktiemarked kunne således lukke i pæne plusser.

Onsdag lukkede de tre centrale indeks således med industri indekset Dow Jones 2,91 pct. højere ,mens teknologi indekset Nasdaq lukkede 4,6 pct. højere og S&P500 3,53 pct. højere.

Det danske aktiemarked oplevede en noget svingende onsdag. Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,7 pct. lavere i 250,30.

De danske banker har svært ved at nedbringe deres udlån, og samtidigt stiger kapitalkravene til bankerne forklarer Finansrådet til Berlingske Business.

- Det er svært – både via indtjening og udefra – at skaffe kapital i øjeblikket. Hvis en bank ikke er sikker på, at den kan finde sine udlån, når statsgarantien udløber, er den nødt til at begynde at tilpasse sig, men det er svært. Der er ikke vanvittig lang tid til, siger Klaus Willerslev-Olsen, der er vicedirektør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet til avisen.

Flere investorer og analytikere har længe troet på at bryggeriet Harboe ville nyde godt af finanskrisen og den økonomiske afmatning, da man skulle tro, at der vil blive solgt flere discount øl, men det er ikke tilfældet oplyser Dansk Supermarked til Berlingske Business.

Ifølge indkøbschef Uffe Frovst for Dansk Supermarked følger discountøllene i store træk det øvrige marked, og han vurderer, at den relative prisforskel er for lille mellem en mærkevare øl og en discount øl, til at forbrugeren vil købe den billige øl.

SAS er hårdt presset på de interkontinentale ruter, det viser ny statistik fra den europæiske luftfartsorganisation, AEA, som SAS er en del af. Det fremgår af dagbladet Børsen.

Passager efterspørgslen efter de lange flyvninger til Nordamerika og Asien er blevet markant mindre. Statistik viser at en ud af ti passager blev væk fra et fly til Nordamerika i sidste uge og det betegnes som værende en markant tilbagegang.

I dag kommer der blandt andet regnskaber fra Thrane & Thrane, Mols-Linien og Nordic Tankers.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab