AKTIER: Wall Street tæt på uforandret
Det amerikanske aktiemarked tog torsdag aften i USA en lille spurt i de sidste minutter, eftersom Egyptens præsident Hosni Mubarak holdt tale til sit folk. De fleste ventede, at han ville trække sig tilbage, men alt tyder på, at det alligevel ikke bliver før til september. Wall Street lukkede med små positive og negative fortegn.
Dow Jones lukkede 0,09 pct. lavere i 12.229 mens Nasdaq lukkede 0,05 pct. højere i 2.790 og S&P 500 satte sig 0,07 pct. højere i 1.322.
Torsdag kom der tal for nytilmeldte ledige fra USA. Tallet var i sidste uge 383.000, hvilket var bedre end konsensus på 410.000. I forrige uge var der 419.000 nytilmeldte ledige revideret fra tidligere 415.000. De fortsatte ledige blev i forrige uge på 3888 mio., hvilketvar færre end de ventede 3900.
Cisco Systems lagde pres på Wall Street, selskabets aktie faldt med hele 14,16 pct. efter en skuffende regnskabsrapport.
Storbanken UBS nedjusterede sin anbefaling af Wal-Mart Stores, det medførte et fald i aktien på 2,01 pct.