Aktier/middag: Banker løftet af analysenyt - Novo tynger indekset

Udgivet den 23-05-2023  |  kl. 11:28  |  
Arkiv: Foto

Bankerne er tirsdag i god form efter positive skudsmål fra Nordea og JPMorgan. I den anden ende ligger Novo, der har fået lidt modvind fra USA, hvor Pfizer kom med opløftende nyt om selskabets vægttabsmiddel.

Eliteindekset, C25, taber 0,6 pct. til 1872,49.

Og også ude Europa er der fald. Dog tynger Novo det danske indeks mere ned, end det er tilfældet hos kollegerne i Europa.

- Stemningen er noget afventende, og markedet venter på en afklaring af gældsloftsproblematikken i USA, påpeger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen, der ikke venter, der sker store ting på aktiemarkedet, før den sag er afklaret.

Nordea har haft travlt og løftet anbefaling og kursmål hos branchefællerne Jyske Bank, Danske Bank og Sydbank, fremgår det af en analysenotater fra Nordea. Dertil har Danske Bank fået hævet sin anbefaling hos JPMorgan.

DANSKE og JYSKE BANK LØFTET

Danske Bank har fået en positiv tilkendegivelse fra JPMorgan, der nu anbefaler "neutral" mod tidligere "undervægt". Samtidig bliver kursmålet hævet med 20 pct. til 180 kr. fra 150 kr., skriver Bloomberg News.

Hos Jyske Bank kan man glæde sig over en løftet anbefaling fra Nordea til "køb" fra "hold" og sætter kursmålet til 650 kr. Tidligere fremgik der ikke et kursmål, da Nordea ikke giver kursmål for bankens "hold"-anbefalinger.

Nordea har også kigget de øvrige banker igennem, og her er det blevet til løftede kursmål til Danske Bank og Sydbank.

Danske Bank løftes til 205 kr. fra 175 kr., mens Sydbank sættes op til 490 kr. fra 450 kr.

Det sender Danske Bank-aktien i top tirsdag middag med et plus på 2,2 pct. i 144,70 kr. Jyske Bank stiger 1,5 pct. til 487,60 kr., og Sydbank går frem med 0,6 pct. til 291,80 kr.

POSITIVE DATA FRA NOVO STUDIE

Der er fokus på Novo, som mandag eftermiddag offentliggjorde hovedoverskrifter fra selskabets studie med den orale udgave Semaglutid i dosisstørrelsen 50 milligram (mg). Data var som ventet og bekræfter midlets store potentiale, vurderer analysehuset Jeffferies.

- Effekten svarer stort set til den ugentlige injicerbare Wegovy, hvilket efter vores mening er et betryggende resultat givet fremtidige konkurrencemæssige trusler, skriver analytiker Peter Welford.

Novo falder 1,6 pct. til 1160,60 kr. Aktien lukkede mandag i rekord med et plus på 2,6 pct.

- Pfizer oplyste mandag, at selskabet havde gode data for sit vægttabsmiddel, og det sendte Pfizer op og i første omgang Novo ned i USA, påpeger Ole Kjær Jensen.

Siden har det været fremme på tv-kanalen CNBC, at data ikke er dugfriske. De er fra et forsøg juli 2020-juli 2021 og offentliggjort i september sidste år, men er nu blevet gennemgået af uafhængige læger i et såkaldt "peer review" og bragt tilbage i overskrifterne.

BAVARIAN FÅR SÆNKET KURSMÅL

Bavarian Nordic har fået sænket sit kursmål til 407 kr. fra 480 kr. af det amerikanske finanshus Citigroup. I samme ombæring bliver anbefalingen "køb" gentaget.

Aktiekursen er dog ikke ramt, da Bavarian-aktien stiger 0,1 pct. til 207,40 kr.

ØRSTED FÅR GODKENDELSE I USA

Ørsted har natten til tirsdag fået godt nyt fra USA, hvor de amerikanske myndigheder har givet Ørsteds 1,1 gigawatt, GW, store havvind-projekt ud for New Jerseys kyst, Ocean Wind 1, miljømæssigt "thumbs up "ifølge Recharge News.

Den miljømæssige godkendelse af Ocean Wind 1 er målt på kapacitet den hidtil største i USA.

Ørsted-aktien falder dog 0,2 pct. til 644 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel