Aktier/middag: Genmab tager hovedfokus på ellers nyhedsfattig dag

Udgivet den 03-06-2024  |  kl. 11:28  |  
Genmab - Lab (Udstyr)

Genmab er i rampelyset mandag middag på en melding om at indlede fase 3-studier for lungekræft. GN fortsætter sit positive momentum, mens Pandora ligger og roder rundt i bunden af eliteindekset.

Samlet er humøret aftaget lidt fra dagens start, hvor C25-indekset steg med 0,7 pct. til nu et mere spinkelt fald på 0,2 pct. til 1978,78.

- Ser vi ud i Europa, er stemningen positiv udløst af sidste uges tal for den amerikanske inflation, der landede som ventet. Men vi hænger lidt herhjemme, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Nu er der fokus på rentemødet i Den Europæiske Centralbank på torsdag, hvor en rentenedsættelse er tæt på 100 pct. sikker. Så nu er det retorikken omkring rentebanen, der er i centrum, siger han.

GENMAB MED LOVENDE NYT

I weekenden kom Genmab med nyheden, at medicinalselskabet sammen med partneren Biontech planlægger et afsluttende fase 3-studier med lægemiddelkandidaten Acasunlimab som andenbehandling af metastastisk ikke-småcellet lungekræft. Studiet ventes indledt inden årets udgang.

Meldingen kom i forbindelse med præsentationen af foreløbige resultater fra et fase 2-studie med midlet, som er lagt frem på en videnskabelig konference, ASCO, i USA i weekenden.

Genmab stiger 2,3 pct. til 1981,50 kr. men er tidligere - den 24. maj - faldet 4,9 pct., da et resume af lungekræftstudiet blev offentliggjort op til ASCO.

- Vi havde egentlig troet, at den godt kunne trække lidt mere end et par pct. For det er godt nyt, de kommer med, siger Martin Munk.

Også den amerikanske storbank Citi mener, at data tegner lovende:

Banken vurderer, at data falder positivt ud i en sammenligning med resultater med Datopotamab Deruxtecan fra medicinalselskaberne Astrazeneca og Daiichi Sankyo, som indsendte registreringsansøgning for deres kræftmiddel som andenbehandling af follikulært lymfom i USA tilbage i februar.

Også GN gør det godt mandag med et plus på 1,3 pct. til 220,10 kr. Aktien er steget 28 pct. i år.

- GN har faktisk gjort det godt siden regnskabet. Og aktien har også gavn af, at renten nu ser ud til at blive sat ned, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

Pandora ligger som den mest underdrejede aktie mandag middag i C25. Aktien falder 2,1 pct. til 1100 kr.

- Sølvprisen er gennem den seneste tid steget. Og selv om Pandora har hedged både sølv og guld, så spekuleres der i, at selskabet på et tidspunkt vil blive ramt af stigende inputpriser, siger Martin Munk.

ALK MED LOVENDE NYT

ALK har præsenteret lovende resultater med sine tabletbaserede allergivacciner til brug i børn. Det er sket på en allergikonference i Valencia, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Præsentationerne af data omfattede blandt andet fase 3-studier med selskabets husstøvmidetablet til børn mellem 5-11 år.

Hertil kom et fase 3-studie i børn og unge mellem 5 og 17 år med selskabets tabletbaserede vaccine mod træpollenallergi.

ALK falder 0,3 pct. til 152,20 kr. midt på mandagen.

Og så kan Parken glæde sig over, at fodboldklubben FC København med en sejr på 2-1 over Randers har vundet adgang til kvalifikationsturneringen til Conference League i næste sæson.

Parken stiger 0,9 pct. til 116,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
07:59 Zealand Pharmas aktiekurs kan blive trykket af nye datakrav spår Nordnet