Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 15:35  |  
Arkiv: Foto

(Oprindeligt udsendt klokken 11.48. Eventuelle kurser er ikke opdateret.)

Transportselskabet A.P. Møller-Mærsk er vanen tro i fokus fredag, hvor aktien endnu engang stiger mod toppen af eliteindekset efter ratetal, der afslører højere fragtpriser. Også potentielt nyt om udviklingen i Mellemøsten kan rykke ved aktien i dagens løb.

Øverst i C25-indekset ligger Zealand Pharma, der har haft en særdeles volatil uge med udsving uden selskabsspecifikke nyheder.

I bunden er Pandora tynget - ligeledes uden specifikt nyt, men efter fald i flere af de europæiske luksusvareaktier. Smykkekoncernen har selskab af Danske Bank, der er presset ned af endnu en dag med faldende renter.

Samlet falder C25-indekset midt på dagen 0,4 pct. til 1977,34 efter et minus på 0,9 pct. torsdag.

- Vi ser faktisk, at Danmark ligger lidt bedre end Europa i dag, og det gør vi, fordi Novo Nordisk er i plus, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, med henvisning til de danske medicinalselskabs tyngde.

Han uddyber, at medicinalselskaberne generelt er mest modstandsdygtige fredag, mens finans klarer sig værst, fordi de er presset af renterne. Danske Bank falder 1,7 pct. til 201,20 kr.

MÆRSK MED RATETAL

Der er ratenyt til Mærsk og de øvrige containerrederier fredag formiddag, hvor fragtindekset SCFI viser en prisstigning på 6,1 pct. til 3379,22 den seneste uge.

Det bekræfter den seneste tids tendens, hvor priserne primært er steget, efter at uro i Mellemøsten har fået rederierne til at omdirigere ruter, som trækker kapacitet ud og sender priser og aktiekurser op. Først på ugen gik det imidlertid pludselig modsat for aktierne, da rapporter om muligheden for en snarlig våbenhvile i Gaza begyndte at fylde.

Fredag har Mærsks asiatiske konkurrenter og branchefæller inden for containertransport dog på ny vind sejlene efter de seneste dage med fald, da håbet om våbenhvile mellem Israel og Hamas ebber ud.

Mærsks B-aktie stiger fredag 1,2 pct. til 11.552,50 kr.

FEDME I FOKUS

Zealand Pharma har placeret sig øverst fredag, hvor aktien henter 2,3 pct. til 663 kr.

Det sker flere store udsving onsdag og torsdag, hvor aktien først faldt 5,5 pct. og derefter hentede 6 pct. torsdag. Aktien er meget volatil, og det har da også vist sig i denne uge, hvor der ikke er kommet nyt frem, der kan forklare de store udsving.

Novo Nordisk, der kæmper med rivalen Eli Lilly på fedmemarkedet, stiger 1,1 pct. til 990,20 kr., og holder kursen helt til lukketid, vil det være rekord.

Det sker på en dag, hvor rivalen Eli Lillys topchef over for Wall Street Journal fortæller, at selskabet er klart besluttet på at holde et fast greb i det hastigt voksende marked for behandling af svær overvægt.

I samme segment er der fredag fokus på Gubra, der skiller sig ud i en temabaseret investeringsanalyse af selskaber med fokus på netop svær overvægt, viser data fra Bloomberg Intelligence. Og her er der særligt positivt fokus på Gubra, der har hentet over 160 pct. siden årets start.

Aktien stiger fredag 0,3 pct. til 326 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank