Aktier/middag: Pandora og banker stryger op efter højere renter der presser Ørsted og GN

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 11:38  |  
Arkiv: Foto

Pandora har endnu engang sat jagten ind på en kursrekord fredag, hvor smykkekoncernen i toppen af C25-indekset har selskab af Jyske Bank og Nordea.

I bunden er der pres på Ørsted og Vestas, der sammen med GN alle er rentefølsomme.

Torsdag nød de amerikanske banker godt af stigende renter, og fredag følger flere af de danske banker tendensen.

Midt på dagen ligger det samlede C25-indeks kun en anelse højere i 1903,12 efter et solidt hop fra morgenstunden, der ved middagstid er reduceret til et plus på 0,1 pct.

- Der er god stemning på markederne generelt, og vi ser plusser over hele Europa, og den tendens følger vi herhjemme, konstaterer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Han kalder det en anelse overraskende set i lyset af de nøgletal, der er landet i ugens løb, hvor både forbrugerpriser i USA og detailsalget har overrasket negativt set med aktiemarkedets øjne.

- Det virker som om, at markedet har rystet det af sig, og at markedet godt kan acceptere, at renterne ikke kommer så hurtigt ned, som det ellers har været tænkt, siger han med henvisning til udsigterne for, at den amerikanske centralbank løsner renteskruen.

C25-indekset lukkede sidste fredag i 1887,20 efter et ugeplus på 1,9 pct.

PANDORA JAGTER REKORD

Pandora stiger fredag 2,3 pct. til 1133,75 kr., og selskabet med de glimtende smykker er dermed endnu engang på vej mod en rekordkurs.

Novo Nordisk, der ligesom Pandora satte rekord torsdag, gør et noget mere beskedent rekordforsøg med et plus på 0,02 pct. til 848,70 kr. midt på dagen.

Øverst i indekset ligger også Jyske Bank og Nordea, der nyder godt af stigende renter. De to bank-aktier stiger henholdsvis 1,9 pct. og 1,4 pct.

I bunden er der pres på GN, der på grund af sin gæld bliver tynget af højere renter. Aktien bakker 2,3 pct. til 179,20 kr.

Her er også Ørsted presset med et fald på 1,1 pct. til 399,80 kr.

NYT FRA MINE- OG ISOLERINGSINDUSTRIEN

FLSmidth har fredag fået konkurrentnyt fra finske Metso, der i fjerde kvartal har leveret en bedre drift end ventet.

Selskabet, der ligesom danske FLS leverer udstyr til mineindustrien, ser samtidig aktiviteten i mining-markedet forblive på det nuværende niveau, skriver Bloomberg News.

FLSmidth kommer selv med regnskab for fjerde kvartal 21. februar, men har allerede løftet sløret for de fleste tal i en foreløbig udgave.

FLSmidth-aktien stiger 1,3 pct. til 292,80 kr.

Også Rockwool-interesserede kan dykke ned i en konkurrents regnskab, da irske Kingspan er kommet med tal for 2023.

Det irske selskab rapporterer ifølge Bloomberg News et minimalt bedre driftsresultat end ventet, og Kingspan afstår fra at komme med forventninger.

Den danske isoleringskoncern har dog allerede selv aflagt regnskab for fjerde kvartal - og dermed hele 2023, hvilket gav aktien et ordentligt spark op

Rockwool-aktien henter 0,5 pct. til 2220 kr.

URO I DET RØDE HAV FORTSÆTTER

I A.P. Møller-Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København kan man notere sig endnu et missilangreb fra houthibevægelsen mod et græskejet skib i Adenbugten torsdag.

Dermed fortsætter uroen i Det Røde Hav, som har fået containerrederierne til at undvige området og i stedet sejle en længere rute syd om Afrika, når de skal sejle mellem Asien og Europa. På det seneste har også flere tørlastrederier trukket sig fra området.

Mærsks B-aktie mister 0,9 pct. til 10.810 kr.

Nilfisk har efter torsdagens regnskab fået hævet kursmålet af Danske Bank til 175 kr. fra 160 kr. med en gentaget købsanbefaling.

Aktien stiger 3,6 pct. til 134 kr. fredag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker