Aktier/Sydbank: Danske aktier er blandt verdens dyreste

Udgivet den 27-12-2018  |  kl. 15:56  |  

Danske aktier går generelt det nye år i møde som nogle af de dyreste i verden.

Det fremgår af en opgørelse, over det globale aktieudbud fordelt på regioner og sektorer, som Sydbank har fortaget mod slutningen af 2018.

Opgørelsen viser, at de danske aktie generelt ligger i toppen prismæssigt, når Sydbank sammenligner med værdisættelsen i de forskellige regioner: Verden, USA, Europa. EM - Emergin Markets, nye markeder, Fjernøsten og Latinamerika.

Værdisættelsen i opgørelsen er beregnet som pris på aktierne i forhold til ventet indtjening ifølge konsensus i markedet.

Samlet handles danske aktier med en værdisættelse på 17,0, og det er topscorer blandt de regioner, Sydbank ser på. De efterfølgende pladser indtages af USA og Verden med værdisættelse på henholdsvis 15,7 og 14,5, mens Europa ligger i midten med en værdisættelse på 12,5.

Billigste tilbud kommer fra EM, Fjernøsten og Latinamerika med værdisættelser på 11,4-11,7.

TEKNOLOGI OG FORSYNING TOPPER

Regnet på sektorbasis er det fjernøstlige medicinalaktier og amerikansk ejendomsaktier, det topper listen som de dyreste. Værdisættelse er beregnet til henholdsvis 28,4 og 26,3.

Men de følges tæt af aktier i danske teknologi-selskaber og forsyningsselskaber, der markerer sig med værdisættelser på henholdsvis 24,0 og 23,8.

De danske repræsentanter i teknologi-sektoren er Simcorp, NNIT og Netcompany, mens Ørsted som eneste danske islæt i forsyningssektoren fremstår som særlig dyr.

- Det er jo, fordi Ørsted er et særtilfælde. Normale forsyningsselskaber har aktiviteter inden for mange forskellige typer energi. Men Østed er dedikeret offshore-vind, og det er der nogle investorer, som er rigtig, rigtig glade for. Hvis du remser alle forsyningsselskaber i hele verden op, så er der mange, som ligner hinanden. Men der er ingen, der ligner Ørsted, siger Jacob Pedersen, som er chefaktieanalytiker i Sydbank og dermed ansvarlig for den sammenligning af værdisættelserne på tværs af regioner og sektorer, som han bringer i sin seneste udgave af bankens Aktiestrategi.

- Det er jo lidt en ener inden for havvind, og det er et særkende, som investorerne er vilde for at betale dyrt for. Også på grund af den gunstige cashflow-profil de har med nogle meget, meget gunstige kontrakter, tilføjer analytikeren.

Også de danske aktier inden for basismaterialer, energi, og industri ligger i den dyre ende i forhold til aktier inden for samme sektorer i andre regioner, mens aktier inden for stabilt forbrug og medicinal ligger relativt neutral.

PANDORA OG DANSKE BANK TRÆKKER PRISERNE NED

Inden for cyklisk forbrug og finans har det danske aktiemarked de bedste tilbud sammenlignet med tilsvarende aktier i de andre regioner. Cyklisk forbrug omfatter danske aktier i Pandora, B&O og Tivoli, hvoraf Pandora markerer sig med et kursskred over året på tæt på 60 pct.

Finansaktierne hører generelt til de billigste i verden set i forhold til de øvrige sektorer, og især de danske er billige.

- Det er i særdeleshed på grund af Dansk Bank. Vi har Danske Bank, Jyske og Nordea som tre af de fem-seks aktier der handles billigere end det europæiske snit. Det handler om de skandaler, der har været i den danske banksektor sammen med et generelt mistrøstigt miljø omkring de europæiske finansaktier blandt andet på grund af Italien, påpeger Jacob Pedersen.

KURSPOTENTIALE TRODS ALT

Trods analysen, der dokumentere den relativt højere pris på danske aktier, så bliver de ikke dømt ude at Sydbanks chefanalytiker.

- Der er stadig en bred vifte af danske selskaber med et interessant kurspotentiale (se anbefalingsoversigten på side 28). Vi betragter også generelt de danske selskaber som solidt positionerede med tilpasningsdygtige forretningsmodeller og overlegne produkter og services. Det sikrer et trods alt attraktivt langsigtet vækstpotentiale, bemærker Jacob Pedersen i sit seneste bud på en aktiestrategi.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:02

 
3,78%
 
17:30:02

 
3,58%
 
17:30:02

 
3,35%
 
22:00:01

 
1,07%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder