Aktier/Sydbank: Frygter skuffelser og turbulens i 2020

Udgivet den 06-01-2020  |  kl. 20:04  |  

Der er skuffelser i sigte, når de børsnoterede selskaber i løbet af de næste måneder præsenterer årsregnskaber og i samme omgang fremlægger deres prognoser for udviklingen i indeværende år.

Det frygter chefaktianalytiker i Sydbank Jacob Pedersen i sin seneste udgave af månedsbrevet Aktiestrategi.

- Aktiekursstigningerne i fjerde kvartal 2019 efterlader aktierne med en langt fra billig prisfastsættelse. Forude venter en realitetstest af indtjeningsmulighederne, når 2020-prognoserne bliver præsenteret i de næste måneder. De aktuelle markedsforventninger om en indtjeningsvækst på næsten 10 pct. i 2020 ser for optimistiske ud i det nuværende vækstmiljø. En indtjeningsvækst i niveauet 0-5 pct. syner i øjeblikket mere realistisk, så 2020-prognoserne risikerer at skuffe, skriver Jacob Pedersen.

Han forudser, at den nugældende dyre prisfastsættelse af aktier vil gøre markedet mere sårbart over for mulige nedjusteringer af markedets forventninger til indtjeningsvæksten i år, end det var tilfældet sidste år. Og han advarer om, at der må forudses turbulents i markedet også i 2020 på grund af såvel handelskrigen mellem USA og Kina som andre geopolitiske brændpunkter og - ikke mindst - præsidentvalget i USA, som isoleret set sædvanligvis lægger op til positive aktieafkast.

I månedsbrevet konstaterer Jacob Pedersen, at fremgangen fortsatte ind i december med aktieafkast på 3,6 pct. globalt, og at årets samlede afkast blev på 27,3 pct., selv om selskabernes indtjeningsvækst ikke nåede markedskonsensus om en vækst på 10 pct.

- Aktieinvestorerne kan primært takke centralbankernes fornyede lavrente- og likviditetslykkepiller og til dels også en trods alt positiv udvikling i handelskrigen for et overraskende højt aktieafkast i 2019, skriver han i Aktiestrategi og bemærker, at Sydbank fastholder forventningen om beherskede, men positive aktieafkast i 2020.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank