Aktier/tendens: Futures peger på små forskydninger fra start

Udgivet den 31-01-2014  |  kl. 08:32  |  

Det danske aktiemarked ventes fredag at åbne tæt på uændret, måske med en lille pil ned efter en stærk dag torsdag, hvor C20 Cap-indekset imponerede med en stigning på næsten 2 pct. til 703,98. På de asiatiske børser ses fald i Tokyo, men futures på de store europæiske indeks peger på en næsten uændret åbning på ugens sidste handelsdag.

- Vi venter, at de europæiske børser vil åbne dagens handel i uensartet terræn. Dermed ventes de europæiske aktieindeks ikke at følge udviklingen på de japanske aktiemarkeder, hvor det ledende indeks har tabt terræn. Aktiviteten er forholdsvis begrænset eftersom de kinesiske indeks holder lukket i dag grundet kinesisk nytår, skriver Handelsbanken i en morgenkommentar.

- De asiatiske markeder er fredag morgen fortsat præget at fejringen af det kinesiske nytår, hvilket betyder at hovedparten af markederne har haft lukket det meste af ugen og først genåbner mandag morgen. Det japanske marked er dog åbent, og her falder Nikkei 225-indekset med ca. 0,6 pct. efter en række blandede nøgletal for bl.a. arbejdsløshed, industriproduktion og inflation, skriver Alm. Brand i en kommentar

Der vil fra åbningen være fokus fokus på nogle af de selskaber, der tidligere på ugen har aflagt regnskab, herunder Coloplast, hvis aktie torsdag gik helt amok og steg 7,4 pct. til rekordkursen 417,1 kr. Selskabet leverede onsdag et uventet stærkt regnskab, og siden har finanshusene stået i kø for at opjustere kursmål og eller anbefaling af aktien.

Torsdag var Novo Nordisk regnskabsaktuel, og mens tallene var en smule blandede i forhold til forventningerne, så bød regnskabet også på en opjustering, et stort tilbagekøbsprogram og et pænt udbytte. Fredag løfter amerikanske Sanford C. Bernstein sit kursmål for medicinalselskabet til 230 kr. fra tidligere 200 kr. Anbefalingen er fortsat ”market perform”.

Novo-aktien startede torsdagen med at falde, men siden vendte den rundt og steg 3,4 pct. til 211,3 kr. Dermed er der under 3 kr. op til kursrekorden på 214 kr.

Der kan fredag endvidere forventes en stribe analyseopdateringer for Tryg efter forsikringskoncernens langt stærkere regnskab for fjerde kvartal end ventet. Investorerne kvitterede for regnskabet ved at handle aktien 6,1 pct. højere i 525 kr. - den største stigning for aktien i 28 måneder.

Et hævet kursmål fra Nordea kan måske understøtte aktien i DSV, som torsdag lukkede i 178 kr. Nordea vurderer, at aktien kan stige til 205 kr., mens bankens tidligere kursmål var 175 kr.

Mærsk kan ligeledes komme i fokus fredag på grund af, at Goldman Sachs, har sænket sin anbefaling af konglomeratets aktier til ”neutral” fra tidligere ”køb”. Kursmålet er dog løftet til 71.000 kr. fra tidligere 70.000 kr. Mærsk B steg torsdag 1,3 pct. til 62.950.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag