Aktier/tendens: Positiv åbning med Novo Nordisk som dagens joker

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 08:27  |  
Arkiv: Foto

Der er lagt op til en positiv åbning på det danske aktiemarked tirsdag, hvor Novo Nordisk vil være i fokus frem mod høringen i den amerikanske kongres' sundhedskomité.

Dermed står den danske medicinalgigant som jokeren på det hjemlige aktiemarked, da topchef Lars Fruergaard Jørgensen i eftermiddag skal svare på spørgsmål fra sundhedskomitéen. Og med Bernie Sanders i spidsen vil der være fokus på hvorfor det danske selskabs diabetesmedicin Ozempic skal være dyrere i USA end i eksempelvis Europa og Canada.

De internationale markeder har vist positive takter mandag aften og især tirsdag morgen.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks lukkede mandag med et plus på 0,3 pct., og en mindre del af stigningen kom efter dansk lukketid mandag.

Tirsdag har den kinesiske centralbank lancere en kaskade af pengepolitisk støtte til den vaklende kinesiske økonomi med bankens hidtil bredeste tiltag til af få skub i væksten.

Det har trukket de asiatiske aktiemarkeder kraftigt op med stigninger i Hongkong og Shanghai på langt over 3 pct., mens de japanske aktier er fulgt med i lidt mindre tempo, mens de amerikanske aktiefutures er vendt rundt fra minus til plus.

Ses der på den tyske DAX-future, er der til udsigt til stigninger på lidt over 0,5 pct. i Frankfurt.

Det danske C25 -indeks lukkede mandag med et fald på 0,5 pct. til 1976,84.

NOVO I FOKUS MED SENATSHØRING

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, skal står til regnskab for liste priserne på diabetes-midlet Ozempic i USA. Det sker under en vigtig høring i det amerikanske senats sundhedsudvalg, hvor han kommer til at stå over for udvalgets formand, Bernie Sanders.

Bernie Sanders har trukket fronten skarpt op og kritiseret medicinalindustrien for at, at listepriserne i USA er mange gange højere end i en række europæiske lande og i Canada.

Novo Nordisk B er faldet over 16 pct. siden toppen i juni, og mandag faldt aktien 2,1 pct. til 832,40 kr.

Isoleringsmaterialekoncernen Rockwool har fået hævet kursmålet til 3800 kr. fra 3400 kr. af den britiske storbank Barclays.

Anbefalingen fastholdes på "overvægt".

Rockwool lukkede mandag i 3048 kr. efter et beskedent fald på 0,1 pct.

Genmab var under langt mere pres mandag, efter at Nordea sænkede estimaterne for selskabets driftsindtjening i de kommende år.

Banken venter, at Genmab vil investere store beløb i fase 3-studier med lægemiddelkandidaterne i de kommende år og forudser i den forbindelse, at markedets forventninger til driftsindtjeningen ligger for højt for de kommende år.

Genmab dykkede 5,5pct. mandag til 1620,50 kr.

Mærsk kan komme til sejle plat læns - med vinden ind direkte bagfra - tirsdag, hvis kompasset fra de asiatiske konkurrenter er retvisende og uden stor deviation. Særlig stor er fremgangen i taiwanske Evergreen Marine, der øger over 5 pct.

A.P. Møller-Mærsk B sluttede mandag i 10.940 kr. efter en stigning på 2,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder