Aktier/tendens: Stilhed før amerikansk rentemeddelelse - Rockwool får norsk købsanbefaling

Udgivet den 20-03-2024  |  kl. 08:06  |  

Analysenyt til Ørsted og i særdeleshed Rockwool kan onsdag præge retningen i et forventeligt afventende marked.

Fokus vil i dagens løb være rettet mod USA og den forestående konklusion på rentemødet i landets centralbank, Federal Reserve. Rentemeddelelsen og ikke mindst pressemødet herefter er dog først efter dansk børslukketid.

Onsdag er der lagt op til en åbning i stort set samme niveau som ved børslukning tirsdag, hvor C25-indekset gik frem med 0,1 pct. til 1930,74.

Futuren for det tyske DAX-indeks er stort set uændret, mens der i USA indikeres fald på omkring på 0,1 pct. efter pæne stigninger tirsdag.

Vestas kan også få del i opmærksomheden onsdag og resten af ugen, da vindmølleproducenten er repræsenteret ved den årlige vindkonference Windeurope i den spanske by Bilbao.

FEDERAL RESERVE STJÆLER SCENEN

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter onsdag sit rentemøde, der blev indledt tirsdag. Her er det forventningen, at medlemmer af centralbankens pengepolitiske komité, FOMC, vil holde fast i renten på 5,25-5,50 pct.

Til gengæld kan det være, at banken vil tage sin hidtidige prognose for pengepolitikken i 2024 til revision. Tidligere har Federal Reserve nemlig indikeret, at renten ved årets udgang vil være 75 basispoint lavere end ved starten af året. Siden har inflationen dog vist sig at være noget mere sejlivet, end det har været håbet på, og det har fået markedet til at moderere forventningen til nu blot tre i år.

- Federal Reserve kommer også med en ny vækst-, inflations- og renteprognose. Den seneste renteprognose viste tre rentenedsættelser i 2025 og en uændret ligevægtsrente på 2,5 pct., skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Rentemødet konkluderes med en rentemeddelelse, der offentliggøres klokken 19, og det efterfølgende pressemøde med formand Jerome Powell.

HÆVET ANBEFALING TIL ROCKWOOL

Rockwool har fået hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos norske DNB, der i samme ombæring har løftet kursmålet til 2500 kr. fra 2090 kr.

Isoleringskoncernen steg 0,2 pct. til 2150 kr.

Imens har Ørsted fået hævet kursmålet til 380 kr. fra 360 kr. hos det canadiske børshus RBC, viser data fra Bloomberg News. Anbefalingen er uændret "sector perform".

Ørsted steg tirsdag 0,7 pct. til 357,10 kr.

Pandora kan desuden få opmærksomhed, efter at luksusgiganten Kering har fremlagt en dyster prognose for salget i første kvartal, hvor en nedgang på 20 pct. i Asien-Stillehavsregionen er ventet.

Det fik tirsdag aften Kering-aktien til at vige 9 pct.

Selv steg Pandora 0,6 pct. til 1149 kr. tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata