Aktier/tendens: Volumenlet pre-påskemarked med Vestas og Ørsted i hovedrollerne

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 08:25  |  

Der er ikke meget for de få tilbageblevne investorerne at handle på onsdag morgen.

De selskabsspecifikke nyheder er koncentreret omkring Vestas, der normalt oplyser om nye ordrer frem mod kvartalsafslutningen, og Ørsted, der har fået en vigtig myndighedsgodkendelse til projektet Sunrise Wind i delstaten New York.

Den korte handelsuge med mange markedsdeltagere på påskeferie ventes at reducere handelsvolumen, og indikationerne fra udlandet angiver ikke nogen specifik ensrettet retning.

Ses der på amerikanske aktier, var der tale om kursfald efter dansk lukketid tirsdag, og slutniveauet på Wall Streets brede S&P 500-indeks var 0,6 pct. lavere, end da de danske markedsdeltagere gik hjem tirsdag eftermiddag.

De asiatiske aktier har haft en ganske blandet session onsdag morgen, mens de amerikanske indeksfutures indikerer stigninger på 0,3 pct., når det amerikanske marked åbner senere på dagen.

Mange internationale investorer afventer ugens eneste rigtigt vigtige statistiske offentliggørelse, de amerikanske tal for det personlig forbrugsprisindeks PCE.

Tallene kommer fredag, hvor både det danske og amerikanske marked er lukket, så markedsreaktionen vil først vise sig rigtigt anden påskedag, mandag, hvor Wall Street er tilbage efter den forlængede weekend.

Den tyske DAX-future, der er en god indikator for det danske aktiemarked, er så godt som uændret onsdag morgen.

Det danske eliteindeks, C25, lukkede tirsdag med et plus på 0,1 pct. i 1953,77 efter stigninger i 14 af de 24 eliteaktier.

Vindmølleselskabet Vestas kan frem mod afslutningen af første kvartal i påskedagene måske få hevet nogle ordrer i land. Ordrerne hober sig ofte op mod slutningen af kvartalerne, fordi de skal nå at komme med i regnskabsbøgerne.

Derudover har vindmølleproducenten fået sænket kursmålet hos amerikanske Jefferies til 220 kr. fra 226 kr.

Vestas faldt tirsdag 1,6 pct. til slutniveauet 196,38 kr.

Transportkæmpen DSV har fået skåret en godbid af kursmålet hos det franske børshus BNP Paribas Exane. Den franske finanskoncern sætter nu målet til 1080 kr. mod hidtil 1250 kr. Børshuset gentager samtidig anbefalingen "neutral".

DSV lukkede torsdag i 1128 kr. efter en stigning på 1,3 pct.

Energikoncernen Ørsted har sammen med partneren Eversource fået en vigtig myndighedsgodkendelse til projektet Sunrise Wind i delstaten New York.

Partnerne har nu truffet den endelig investeringsbeslutning om projektet og forpligtet sig til at opføre havvindmølleparken.

Ørsted faldt 0,7 pct. tirsdag til 374,80 kr.

Medicinalkoncernen Lundbeck har fået godkendt et middel til behandling af skizofreni. Midlet, Abilify Maintena, er godkendt af lægemiddelmyndighederne i EU.

Lundbeck-aktien steg tirsdag 0,2 pct. til 32,36 kr.

Den opsigtsvækkende broulykke i Baltimore kan få store konsekvenser for Mærsk. Udover tirsdagens fald i aktiekursen kan ulykken give ridser i lakken for den danske rederigigant.

Mærsk B faldt torsdag 2,6 pct. til 8864 kr.

It-selskabet Trifork har fået sænket kursmålet til 170 kr. fra 190 kr. af det tyske finanshus Berenberg. De tyske analytikere gentager anbefalingen "køb".

Trifork-aktien faldt tirsdag 1,2 pct. til 118,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder