Aktier/åbning: ALK spurter frem efter opjustering mens C25 åbner fladt før Powell-tale

Udgivet den 23-08-2024  |  kl. 09:18  |  
Arkiv: Foto

Aktien i ALK-Abelló springer i vejret fra åbningen af aktiemarkedet i København fredag efter allergivaccineselskabets stærke regnskab og opjustering torsdag aften.

Der er også plusser fra start til Unibrew og Scandinavian Tobacco Group efter deres regnskaber, mens Bavarian er offer for profithjemtagning efter en stor kursstigning torsdag.

Efter 10 minutters handel ligger C25-indekset 0,1 pct. højere i 1971,69 efter stigninger i 17 af de 25 aktier.

Bavarian falder mest med 2,8 pct. til 264,50 kr. efter stigningen på 10 pct. torsdag efter en stor vaccineordre og et bedre regnskab for andet kvartal end ventet

For anden gang på to måneder opjusterede ALK-Abelló torsdag aften sine forventninger til hele året. Det skete i regnskabet for andet kvartal, som var bedre end ventet.

ALK's aktier stiger fra dagens start med 7,8 pct. til 173,60 kr.

LØFTER BUNDEN AF FORVENTNINGSINTERVAL

Royal Unibrew nøjedes i sit regnskab torsdag efter lukketid med at præcisere sine forventninger til den øvre ende af den tidligere prognose. Bryggeriet venter nu et driftsresultat, EBIT, på 1950-2025 mio. kr. mod tidligere ventet 1875-2025 mio. kr.

Unibrew stiger 2,4 pct. til 523,50 kr., hvilket giver en topplacering i C25.

Scandinavian Tobacco Group leverede også halvårstal torsdag efter børslukketid, og her blev forventninger til hele året fastholdt. Tobaksaktien ligger 6,3 pct. højere i 107,80 kr.

Aquaporin stiger desuden 12,50 pct. til 27 kr. efter at have indgået et samarbejde med den tyske kemikoncern Brenntag, der fremover skal distribuere det danske selskabs vandmembraner i Tyrkiet og Asien- og Stillehavsområdet.

Der har været en strøm af analytikerjusteringer for aktierne i nogle af de selskaber, der har afleveret regnskab tidligere på ugen.

Det gælder blandt andet for GN, som torsdag faldt markant efter sine halvårstal. Mens SEB, Morgan Stanley, DNB og Carnegie siden har trimmet deres kursmål, har JPMorgan løftet sit kursmål til 266 kr. fra 226 kr.

GN-aktien retter sig 1,0 pct. til 167,95 kr. efter et fald på 9,2 pct. torsdag.

I eftermiddag kan der komme ekstra udsving i markedet, når den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, kl. 16 går på talerstolen på centralbankkonferencen i Jackson Hole i Wyoming.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel