Aktie/tendens: Mindre udsving efter onsdagens fremgang

Udgivet den 03-01-2013  |  kl. 08:23  |  

Der er torsdag morgen lagt op til små uensartede udsving på de europæiske fondsbørser efter onsdagens solide indeksstigninger, hvor det danske C20-indeks lukkede 2,07 pct. højere i 506,42. De asiatiske aktiemarkeder ligger torsdag morgen klart overvejende med kursstigninger, hvor det kun er Sydkorea, som går mod strømmen.

Vestas lukkede onsdag med en stigning på 6,7 pct. i kurs 34,0. Forlængelsen af PTC-støtteordningen kan genoplive den amerikanske vindmølleindustri, som allerede forventes at ville dykke med hele 59 pct. i år sammenlignet med sidste år. Det skriver Bloomberg News. I modsætning til den tidligere politik, så har Kongressen nu gjort det muligt at opnå støtteordningen til dækning af vindmølleparker, der begynder opførelsen i 2013, og dermed ikke kun dem, der går i drift i løbet af i år. Usikkerheden sidste år om, hvorvidt ordningen ville blive forlænget, er en væsentlig årsag til at USA forventes at installere 4800 MW vindkapacitet i år, ned fra en anslået 11.800 MW i 2012, berettede Bloomberg New Energy Finance i en rapport fra november sidste år. Denne forlængelse af PTC-ordningen gør det muligt for branchen at genaktivere den udvikling, der har været på hold siden midten af året, vurderer Tom Vinson, Senior Director for Federal and Regulatory Affairs hos American Wind Energy Association.

Nordea lukkede onsdag med en stigning på 1,4 pct. til 55,50. De tyske finansmyndigheder BaFin har skrevet til revisorer og banker, hvor BaFin har bedt dem om at gå i dybden med bankernes eksponering mod shipping-sektoren, her imens at forberedelserne til bankernes årsregnskaber er i gang. Det fortalte flere kilder til Reuters onsdag. Den officielle besked var sendt sent sidste år, og kort tid før at verdens største udlåner til shipping-sektoren, tyske HSH Nordbank meddelte, at den ville hæve sine hensættelser til tab på dårlige shipping-udlån. Ifølge Reuters havde Tysklands 12 største banker en eksponering overfor shippingsektoren i midten af 2012 på 98 mia. euro, og udover HSH Nordbank er NordLB, Commerzbank og Deutsche Bank nogle af de største udlånere til den udforet sektor. Nordea og norske DNB er de to største udlånere til shippingsektoren i Norden.

A.P. Møller - Mærsk har fået lidt nyt fra det forretningsmiljø for sin danske detailforretning Dansk Supermarked, idet konkurrenten Coop nu udfordrer med laverer priser i Dagli' Brugsen, som modsvar til Dansk Supermarkeds Føtex, som i november lancerede kampagnen Prismatch, hvor kunderne loves den samme pris på kendte daglige mærkevarer som i discountbutikkerne. Det skriver Børsen torsdag. A.P. Møller - Mærsk-aktien endte onsdag med en voldsom stigning på 4,4 pct. i kurs 44.480 kr.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

14:23 Dansk virksomhed betaler millionbøde for bestikkelse i Mauritius
14:10 Paramount står til stor stigning på nyt om ejerskab
14:06 Tørlastindeks falder efter fem dages stiginger
14:01 USA/tendens: Marginale plusser inden forkortet handelsdag og masser af nøgletal
13:08 Valuta: Dollarsvækkelse fortsætter efter kommentarer fra Jerome Powell
12:27 Carlsberg efter fald på 10 pct.: En klar købsmulighed ifølge Jyske Bank
12:04 Europa/aktier: Tysk våbenkæmpe topper mens vindaktie sendes ned
11:54 Vestas-aktien presset af kinesiske møller på vej til Europa
11:46 Aktier/middag: C25 halter efter Europa - Novo og Vestas trækker ned
11:38 Trygs pressechef takker af efter næsten et årti
11:32 Obligationer/middag: Let stigende rente før storm af nøgletal i USA
11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål