Aktie/tendens: Pæne kursstigninger i vente

Udgivet den 19-11-2012  |  kl. 08:09  |  

Det permanente kriseramte luftfartsselskab SAS vil være i fokus grundet selskabets forsøg på at sikre sig en fremtid ved nye aftaler med de ansatte. I det større perspektiv vil fokus være rettet mod pæne kursstigninger på de store europæiske fondsbørser, efter at vi i sidste uge oplevede solide kursfald grundet nervøsitet og usikkerhed. C20-indekset lukkede fredag med et fald på 0,32 pct. i 475,70.

Øjnene er mandag morgen rette mod det skandinaviske luftfartsselskab SAS, som står med ryggen mod muren, og selskabet er pisket til at nå til enighed med selskabets medarbejdere om en omfattende spareplan for at sikre SAS' overlevelse. Mandag morgen forlyder det at hovedparten af fagforeninger er gået med til SAS' spareplan, som blandt andet betyder lønnedgang for de ansatte.

Mens SAS kæmper for sin overlevelse, kaster udenlandske flyselskaber sultne blikke på selskabets omfattende rutenet, men ingen vil dog ligefrem overtage SAS. Den mest sultne konkurrent er givetvis det norske selskab Norwegian, men også Ryanair og Lufthansa står klar i kulissen skriver Børsen.

A.P. Møller-Mærsk er tæt på en milliardaftale om bygningen af en ny kæmpehavn i Jakarta. Kun en bekræftelse mangler førend at A.P. Møller-Mærsk vil bruge flere milliarder kroner på bygningen af en helt ny havn i den indonesiske hovedstad Jakarta, skriver Børsen Mandag morgen. Tilbage i februar i år udtalte investeringschef i den asiatiske region hos APM Terminals Jack Poon, at man var positivt stemte omkring mulighederne i Indonesien, og at Indonesien på den lange bane har brug for nye terminaler til at overkomme den nuværende overkapacitet. Tilbage i efteråret 2011 var Nils Smedegaard Andersen i Indonesien, hvor han underskrev en samarbejdsaftale med det statsejet havneselskab Pelindo II, og sidenhen skrev Jakarta Post, at Kalibaru havnen skulle udbygges for 1,9 mia. dollar, og 800 mio. dollar skulle hentes fra en interesseret havneoperatør. Ifølge Aktiefokus' informationer er der dog fortsat tvivl om hvorvidt, den omkringliggende infrastruktur kan nå at blive færdigbygget til at komplementere den nye havnekapacitet. Den nye containerterminal ventes at åbne for trafik i 2014. I 2011 steg containertrafikken i Indonesien 23 pct. til cirka 5,8 mio. teu, mens at den nuværende terminalkapacitet kun er anslået til omkring 5 mio. teu. Den indonesiske økonomi vokser i øjeblikket omkring 6 pct., og ramte i 2011 den højeste vækstrate i 14 år, da BNP voksede 6,5 pct.

Vestas' pengestrømme skabe bekymring for at en aktieemission er lige på trapperne, skriver Bloombeg News mandag morgen efter at have talt med en række Vestas-analytikere. Pengestrømsforventningerne er et stort rod. Det øger risikoen for en aktieemission, og det betyder samtidig, at aktieemissionen, hvis den kommer, vil blive større end først antaget. Omkring 500 mio. euro vil hjælpe med at give Vestas noget arbejdsrum, udtaler Vestas-analytiker hos SEB Daniel Patterson til Bloomberg News. Vestas meddelte i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, at pengestrømmene ikke længere ventes at blive positive i 2012. Der er et behov for at betale underleverandørerne over de næste seks måneder, og ordreindgangen ser ikke særlig god ud. For at denne forretning kan blive bæredygtig, så er man basalt set nødt til at restrukturere. Vestas har brug for en kapitaltilførsel indenfor de næste seks måneder, lyder det fra Vestas-analytiker hos Bernstein Martin Prozesky ifølge Bloomberg News. Vestas måtte nøjes med en ordreindgang på 401 MW i tredje kvartal, og år-til-dato er det blevet til 2975 MW i nye ordre, hvilket er ca. 44 pct. lavere end på samme tidspunkt i fjor, fremgår det af Vestas' hjemmeside.

Nyt til den danske bankverden, idet en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark med mere end 5.000 interviews viser, at andelen af kunder, der ønsker eller overvejer at skifte bank, er steget 62 pct. i forhold til en tilsvarende analyse i 2010. 21 pct. af landets bankkunder overvejer nu at skrifte pengeinstitut. Vi har været igennem en krise, og nu kommer der så fra nogle steder en stramning på vilkår og priser. Det er med til at forstærke den bølge. Der er mange kunder, der også bliver presset på deres egen pengepung, siger adm. direktør i Arbejdernes Landsbank Gert R. Johansen til Børsen. Banken selv havde under 10 pct. kunder, der ønskede at flytte pengeinstitut. Danske Bank er en af de banker der får hårdest kritik, hvor hele 28 pct. af bankens kunder overvejer at skifte til en konkurrent.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank