Aktietips fra Finansbanken

Udgivet den 21-08-2008  |  kl. 10:12  |  

Finansbanken er i deres ugebrev kommet med en oversigt over, hvilke aktier man skal overveje at købe og sælge.

I denne uge har banken bl.a. opgraderet Telenor til Stærkt Køb. Globaløkonomisk afmatning samt spekulationer om overtagelse af TeliaSonera er hovedårsagerne til, at Telenoraktien er faldet næsten 40 pct. i år.

- Vi anbefaler at udnytte den nuværende historisk lave prissætning til at supplere beholdningen og anbefaler Stærkt Køb af Telenor, skriver Finansbankens Kapitalforvaltningschef Nils Thygesen.

Telenor er det markedsledende telekommunikationsselskab i Norge, og et af de største i Skandinavien.

Udvalgte aktier med anbefaling fra Finansbanken:

- Telenor - Stærkt køb
- William Demant Holding - Akkumuler
- SCA - Akkumuler
- Aflac - Akkumuler
- Genmab - Akkumuler
- Harley-Davidson - Akkumuler
- General Electric - Akkumuler
- G4S - Akkumuler
- NKT - Akkumuler
- Novo Nordisk - Akkumuler
- Carlsberg - Akkumuler
- Carnegie Østeuropa - Akkumuler
- McDonald’s - Reducer

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder