Aktiv eller passiv investeringsforening?
De fleste investeringsforeninger følger en strategi, hvor de søger at give et bedre afkast end markedet. Andre har en ambition om at klare sig som markedet.
Investeringsforeningsrådet har i en artikel beskrevet de to strategier.
Aktiv styring: Forsøge at gøre det bedre end markedet. I en aktivt styret investeringsforening søger forvalteren at præstere et bedre afkast end markedet under et ved at have relativt store investeringer i de sektorer, selskaber og lande, som forventes at klare sig bedst. Foreningens ambition er altså at klare sig bedre end den gennemsnitlige investor.
Passiv styring: Gøre det som markedet minus omkostninger. Den indeksbaserede forening griber tingene anderledes an. Her er målet "bare" at give et markedsafkast. Det foregår i praksis ved, at den indeksbaserede forening sætter investeringerne sammen, så de meget nøje svarer til sammensætningen på markedet under et.
Den aktivt styrede investeringsforening giver en mulighed for, at man klarer sig bedre end markedsafkastet. Den mulighed er der ikke i en indeksbaseret forening. Her må man "nøjes" med et afkast, som svarer til markedsafkastet minus omkostninger På plussiden hos den indeksbaserede afdeling tæller så, at omkostningerne typisk er en smule lavere end i den aktivt styrede afdeling.
- Derfor kan man ikke generelt sige, at den ene type er bedre end den anden. Nogle aktivt styrede foreninger er dygtige til at plukke de rigtige aktier - andre har været mere uheldige. Den risiko er der slet ikke i samme grad, hvis man vælger en indeksbaseret afdeling - men til gengæld giver man afkald på at klare sig bedre end gennemsnittet.. De danske investeringsforeninger tilbyder begge type afdelinger - og den enkelte investor må vælge den type forening, der passer ham eller hende bedst; siger Jens Jørgen Holm Møller, direktør i Investeringsforeningsrådet.