Aktivitetsniveauet i Kinas industri tilbage i positiv tendens

Udgivet den 01-12-2023  |  kl. 06:34  |  

Aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor viser igen tegn på fremgang, om end i et niveau der kun er lige over balancepunktet mellem udvidelse og sammentrækning.

Det fremgår af data udarbejdet af Caixin og Markit Economics offentliggjort fredag morgen. Caixin/Markit Economics' aktivitetsindeks for november viser 50,7, mens det måneden før lå lige under balancepunktet i 49,5.

Økonomernes vurdering inden offentliggørelsen pegede mod en fortsat negativ tendens med et estimat på 49,6.

Data for serviceindustrien og den samlede aflæsning fra Caixin/Markit Economics offentliggøres tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  macro❯  Kina❯