ALK-Abelló går på børsen i USA
ALK-Abelló vil nu gøre det lettere for amerikanske investorer at få ejerskab til det danske vaccineselskab. Det sker ved at lade sine aktier notere i USA via et såkaldt ADR-program på det amerikanske OTC-marked.
- Med den forventede lancering af ALKs nye, innovative tabletbaserede allergivacciner i Nordamerika via vores partner Merck, bliver det nordamerikanske marked i stigende grad mere vigtigt for ALK, forklarer administrerende direktør Jens Bager om beslutningen.
Deutsche Bank vil fungere som depotbank for ADR-programmet, der konstrueres således, at fem ADRere vil svare til én ALK-aktie.
- De amerikanske investorer udgør en væsentlig del af vores eksisterende aktionærbase. Det sponsorerede ADR-program er et godt alternativ til at understøtte deres behov, ligesom det understøtter vores ønske om at udvide den amerikanske aktionærbase i takt med vores voksende forretning i USA, forklarer Jens Bager.
Også Genmab og Bavarian Nordic har etableret ADR-programmer i USA tidligere i år.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›