ALK-Abelló lancerer ny og forbedret adrenalinpen
I dag lancerer ALK en ny og forbedret adrenalinautoinjektor - Jext®, som er udviklet til akut behandling af alvorlige, akutte allergiske reaktioner (anafylaksi) hos børn og voksne forårsaget af eksempelvis fødevarer eller bistik.
Anafylaksi kan være livstruende og skal behandles hurtigt og effektivt. Derfor skal patienterne altid have deres adrenalinautoinjektor på sig.
Jext® er holdbar i 24 måneder, hvilket er 33 % længere end den nuværende standardbehandling. Desuden er det den eneste adrenalinpen, der kan opbevares ved temperaturer over 25°C og stadig være effektiv.
Endelig er Jext® den eneste adrenalinpen i Europa med en kanylehætte, så kanylen automatisk beskyttes efterbrug. Disse forbedringer gør det mere trygt for patienter og sundhedspersonale at bære rundt på og benytte adrenalinpennen.
- Jext® er udviklet til at opfylde et stort behov hos patienter med anafylaksi og sundhedspersonalet. ALK arbejder målrettet på at udvikle patientvenlige behandlinger, der forbedrer livskvaliteten for allergikere, siger adm.direktør Jens Bager.
Indtil for nylig har ALK distribueret en indlicenseret adrenalinpen. Med lanceringen af Jext® forventer ALK at forbedre selskabets bruttomargin og indenfor få år at øge indtjeningen fra forretningsområdet væsentligt. Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2011.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›