ALK offentliggør årsrapport for 2018
Bestyrelsen i ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2018 med følgende hovedpunkter:
(bemærk venligst, at selve årsrapporten udelukkende findes på engelsk):
I 2018 var der væsentlige fremskridt i ALKs nye strategi, og ALK er dermed godt på vej til at levere en accelereret vækst på 10 % i 2019 med vækst i alle salgsregioner og med tabletterne som den primære vækstmotor. Resultaterne i 2018 var på linje med ALKs seneste opjustering.
Fjerde kvartal 2018
Samlet omsætning steg 3 % i lokale valutaer til DKK 787 mio. (763) drevet af fortsat stærk vækst i salget af tabletter og adrenalinpennen Jext®.Tabletsalget steg 39 %, når der justeres for opbygning af lagre hos grossister i fjerde kvartal 2017. Rapporteret tabletsalg steg til DKK 182 mio. (159).Driftsindtjeningen (EBITDA) blev DKK 10 mio. (61) som følge af et højt aktivitets- og omkostningsniveau ved udgangen af året med øgede udgifter til kliniske studier, salg og marketing samt optimeringer.
Se side 17 og 92 i den vedhæftede årsrapport for flere detaljer vedrørende fjerde kvartal.
Hele regnskabsåret
I løbet af året blev de økonomiske forventninger til 2018 opjusteret fire gange, hvilket afspejler et højere end forventet salg og hurtigere end forventede resultater af effektiviseringer og besparelser i driften. Det endelige resultat var på linje med den seneste opjustering fra den 14. december:
Samlet omsætning steg 1 % i lokale valutaer til DKK 2.915 mio. (2.910) på trods af udfasningen af ældre produkter og effekten af tidligere kapacitetsproblemer.Stærk vækst i tabletsalget på 28 % bekræfter tabletternes potentiale.EBITDA blev med DKK 136 mio. (253) væsentligt over de oprindelige forventninger fra begyndelsen af 2018.Fri pengestrøm blev bedre end forventet og udgjorde DKK -294 mio. (-745).
Se side 14-17 den vedhæftede årsrapport for en detaljeret beskrivelse af resultaterne for 2018.
Mål for 2019: niveauskifte i omsætningsvæksten
ALK forventer bredt funderet vækst i alle salgsregioner og produktsegmenter og fastholder ambitionen om at levere 10 % omsætningsvækst i 2019, på trods det bedre end forventede resultat sidste år. Indtjening og pengestrøm vil fortsat være afdæmpet som følge af investeringer i at transformere virksomheden:
Samlet omsætning forventes at udgøre DK 3,1-3,3 mia. og afspejler mulige upsides og downsides til ALKs vækstambition.EBITDA forventes at blive DKK 100-200 mio. som følge af investeringer i transformation og vækst.Fri pengestrøm ventes at være negativ med ca. DKK 400 mio. og er påvirket af timingen af betalinger i slutningen af 2018.
Se side 11 i den vedhæftede årsrapport for en detaljeret beskrivelse af forventningerne til regnskabsåret 2019.
Audio cast
ALK afholder i dag kl. 12.30 (CET) en telefonkonference for investorer og analytikere, hvor ledelsen fremlægger resultater og forventninger samt besvarer spørgsmål. Mødet audiocastes på https://ir.alk.net/investors, hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start. Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 12.25 (CET). Danske deltagere skal ringe på tlf. 3544 5577, mens internationale deltagere skal ringe på +44 333 300 0804 eller +1 631 913 1422. Benyt venligst følgende deltager-pinkode: 31931587#
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Carsten Hellmann, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014
Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.300 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Vedhæftet fil
\Hugin