ALK/CEO: Grasteks indlægsseddel er en trumf

Udgivet den 15-04-2014  |  kl. 12:17  |  
ALK-Abello

Den indlægsseddel, som de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt for tabletten Grastek mod græspollenallergi, stiller ALK-Abelló stærkt i konkurrencen på det amerikanske marked. Men selskabet står dog over en række udfordringer med at få markedsført tabletten over for læger og patienter, der er vant til injektionsbehandlinger.

Det fortæller Jens Bager, administrerende direktør i ALK-Abelló, efter at selskabet sent mandag aften dansk tid modtog den endelige godkendelse af Grastek fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.

- Den (indlægssedlen red.) er vel i virkeligheden endt bedre ud, end hvad der har været diskuteret de seneste uger. Overordnet set er vi rigtig glade for indlægssedlen, der åbner op for, at vi kan behandle både børn og voksne. Derudover åbner den op for langtidsbehandling af patienter, hvilket ikke var noget, vi havde regnet med, siger Jens Bager, til Ritzau Finans.

Jens Bager kan ikke endnu ikke sige noget om, hvordan det påvirker konkurrencen mod det franske selskab Stallergenes tablet Oralair, men han mener dog, at ALK-Abellós indlægsseddel er stærkere end konkurrentens.

Det skyldes blandt andet det forhold, at Grastek modsat Oralair er godkendt til børn ned til fem år, mens det for konkurrentens tablet kun gælder børn ned til 10 år.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvordan vi står, men der er ingen tvivl om, at vi har en stærk label. Vi har også den fordel, at for konkurrentens produkt skal patienterne i alderen 10-17 år først igennem en opdosering, hvilket komplicerer behandlingen, og det er en fordel for os. Alt i alt synes vi, at vi har en væsentlig stærkere label end konkurrenten, siger Jens Bager.

Den største udfordring på det amerikanske marked ligger dog i, at man skal have omstillet læger og patienter til, at der er nu en tablet mod græspollenallergi.

- Den store udfordring er, at vi er inde i et paradigmeskifte, hvor læger og patienter skal gøres opmærksom på og vænne sig til, at der nu er et bedre alternativ end de gammelkendte injektionsbehandlinger, siger Jens Bager.

Han fortæller, at Grastek allerede kommer på markedet i løbet af april og maj, hvor det vil være på alle apoteker i USA.

Prisen per dag vil lande på 8,25 dollar, hvilket er væsentligt over prisen i Europa, der lyder på 3,5 dollar. Det er med til at øge det langsigtede potentiale på det amerikanske marked, mener topchefen.

- Det amerikanske marked er på alle måder et attraktivt marked, men det er af mange årsager. For det første er USA verdens største farmaceutiske marked, og derudover er det også et homogent marked, hvor man på én gang får adgang til hele markedet. Men det faktum, at prisen er væsentlig højere end Europa, giver os selvsagt mulighed for en højere omsætning, siger Jens Bager.

Han venter ikke at se den store effekt på af Grasteks indtog på markedet i indeværende år, da græspollensæsonen så småt er i gang, hvilket gør det svært at nå at forbehandle patienterne.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:38 Rederierne i Asien ligger blandet med fremgang i Japan og fald i Kina
06:34 Gap lukker hullet og ryger i vejret efter opjustering
06:32 Valuta: Inflationsdata får stor indflydelse på resultatet af volatil uge
06:32 Asien: Stigninger overalt mens amerikanske inflationsdata afventes
06:32 USA/lukning: Aktier faldt torsdag - store hug til Salesforce
06:30 Kalender med link - fredag den 31. maj
17:54 Europa/lukning: Volkswagen holdt Tyskland tilbage på ellers grøn aktiedag
17:04 Torsdagens aktier: Ørsted-comeback og løftede anbefalinger trak C25 frem
17:02 Amerikanske råolielagre dykkede mere end ventet i sidste uge
17:00 Torsdagens obligationer: Rolige renter før vigtige inflationsopgørelser fredag
16:33 Novo supersællert kan vinde endnu større udbredelse oven på studie i nyreskadede, mener storbank
16:01 USA: Antallet af igangværende bolighandler faldt tungt i april
15:42 USA/åbning: Foot Locker til vejrs og Salesforce til bunds i let negativ start
14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år