ALK's topchef om høj vækst: Dejligt at se at volumenerne udvikler sig som de skal

Udgivet den 23-08-2024  |  kl. 09:40  |  
Aktie tabel

Der er meget at være tilfreds med hos ALK-Abelló i andet kvartal. En stærk vækst i tabletsalget i Europa, et bedre salg af adrenalinpennen Jext og fremgang for dråbevaccinerne i Frankrig har sammen med medvind fra højere priser sørget for massiv tocifret vækst.

Samtidig har leverancerne til Asien - det vil sige Japan og Kina - været ekstraordinært store, hvilket dog sammen med blandt andet de højere priser medvirker til, at en del af fremgangen er forbigående. Men målt på den underliggende vækst i volumenerne, er ALK's topchef, Peter Halling, også fint tilfreds.

- I år er vi i den situation, at vi har fået fin medvind fra priser. Forholdet mellem priser og volumen, er at vi får cirka to tredjedele af vores vækst på 15 pct. (i første halvår, red.) fra volumen, altså omkring 10 pct.point, og omkring 5 pct.point fra prissiden. Og det er klart, at det dejligt at se, at volumenerne udvikler sig som de skal, siger Peter Halling til MarketWire.

ANDEN OPJUSTERING PÅ TO MÅNEDER

Isoleret i andet kvartal gik ALK hele 21 pct. frem på toplinjen målt i lokal valuta. Samtidig er driftsindtjeningen og overskudsgraden forbedret væsentligt, og ALK havde da også torsdag aften endnu en opjustering i ærmet - den anden på bare to måneder og den tredje til toplinjen i år.

- I juni kunne vi se, at tabletmomentum var højere, end vi havde planlagt i starten af året, og vi kunne se, at vores "legacy" forretning, altså vores injektionsbaserede og dråbebaserede vacciner, performede bedre. Blandt andet i Frankrig, der har været et marked, vi har kæmpet lidt med i de senere år, hvor der ikke har været den helt store vækst. Men her ser vi nu gode tegn.

- Det har vi så kunnet se er fortsat hen over sommeren, siger Claus Steensen Sølje, finansdirektør i ALK.

Han peger desuden på, at nogle af de usikkerhedsmomenter og sorte skyer, ledelsen tilbage i juni ikke kunne udelukke ville dæmpe væksten i andet halvår, ikke er blevet til noget.

- Når der er et halvt år tilbage sidder man og kigger på, om der kan komme nogle priseffekter, eller mere parallelimport, end vi havde regnet med, eller forskellige justeringer og hvad med konkurrenterne? Og der må vi bare erkende, at hen over sommeren er der ikke noget af det, der har materialiseret, siger Claus Steensen Sølje.

VÆKSTEN KAN KOMME NED I GEAR IGEN

Med den seneste opjustering venter ALK nu en omsætningsvækst på 14-16 pct. mod tidligere 12-15 pct. målt i lokal valuta.

Driftsmarginen målt på EBIT-niveau ses nu lande på 19-21 pct. mod tidligere 18-20 pct.

Men en del af væksten, der er slået ind i år, er også af forbigående karakter.

- Når man får priserne justeret, så er det jo en engangseffekt. I Tyskland blev vi sidste år ramt af tvungne rabatter, der er faldet bort i år, og i Norge har fået prisstigninger, der har hjulpet os.

- Og så har der været nogle konkurrenceforhold i form af, at nogle konkurrenter har kæmpet med at levere. Der har vi så kunnet byde ind, og spørgsmålet er så, om det er en langvarig eller kortvarig effekt. Og så har vi set parallelimport falde til et mere normalt niveau på linje med, hvad vi ser for andre farmaselskaber. Og de effekter vil ikke komme ind og hjælpe os igen, opsummerer Peter Halling.

Langsigtet har ALK en ambition om en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 10 pct. i lokal valuta.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel