Amagerbanken vil følge Novo og GN tæt i denne uge
- Som følge af positive nøgletal fra Asien og USA over julen indikeres en fortsat positiv udvikling i de resterende handelsdage i 2009.
Det skriver Amagerbanken i en kommentar.
- Vi forventer dog et meget begrænset nyheds-flow, og vælger derfor at fastholde vores åbne anbefalinger. Samtidigt vælger vi at følge Novo Nordisk og GN Store Nord tæt, idet selskaberne har udmeldt at der forventes at komme selskabsspecifikke nyheder inden udgangen af Q4. Vi vil samtidigt benytte lejligheden til at gentage vores asset allocation, hvor vi fortsat har overvægt på aktier, skriver banken.