Amazon har stormagasiner med egne brands og high-tech i kikkerten

Udgivet den 22-09-2021  |  kl. 12:18  |  

Den amerikanske onlinegigant Amazon.com har om nogen været med til at ændre detailhandlen i retning mod handel på nettet frem for i fysiske butikker.

Men snart ventes Amazon også at åbne en række varehuse i mere traditionel forstand, hvor kunderne møder op personligt for at shoppe - frem for at klikke sig frem på nettet.

Tiltaget med fysiske butikker skal booste beklædningssalget ved at tilbyde kunderne muligheden for at prøve tøj fra sine egne private-label brands - og i teknologisk moderne prøverum.

Det oplyser kilder med kendskab til planerne til Bloomberg News.

Ifølge kilderne vil varehusene primært fungere som et sted for Amazon til at sælge t-shirts, jeans og andre beklædningsgenstande under egne mærker, men der vil også blive tilbud et mix af eksterne brands, som i forvejen sælges på Amazon online.

Amazon vil med de potentielle detailbutikker forsøge at forbedre mærkegenkendelsen hos forbrugerne og konceptet skal adressere nogle af de irritationsmomenter, der kan være ved at handle i fysiske butikker.

Brugeroplevelsen forsøget blandt andet forbedret gennem anvendelse af teknologi i form af eksempelvis QR-koder til at få leveret tøj til prøverum. Her og nu er der dog kun tale om planer - og de kan ændre sig, lyder det fra Bloombergs kilder.

Aktien stiger 0,4 pct. i formarkedet i USA.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder