Ambu får hævet kursmålet til 170 kr. fra SEB efter opjustering
Ambus opjustering torsdag aften bliver hos det svenske finanshus SEB fulgt op med et løft af kursmålet til 170 kr. fra 155 kr.
Anbefalingen "køb" bliver i samme ombæring gentaget, viser data fra Bloomberg News.
Ambu opjusterede forventningerne til regnskabsåret 2024/25 for den organiske vækst til 11-14 pct. fra tidligere ventet 10-13 pct. og prognosen for overskudsgraden (EBIT før særlige poster) blev hævet til 13-15 pct. fra 12-14 pct.
Medicoselskabet kom også med foreløbige tal for det forskudte første kvartal, der ligger markant over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.
Ambu-aktien steg torsdag 5,6 pct. til 116,15 kr., efter at finanshuset Carnegie løftede sin anbefaling for aktien til "køb" fra "hold". SEB's nye kursmål indikerer et kurspotentiale på 46,4 pct.
.\\˙ MarketWire