Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
Ambus opjustering torsdag aften mødes med et løft af både anbefaling og kursmål hos det norske børshus ABG Sundal Collier.
ABG siger nu "hold" til aktien mod tidligere "sælg", mens kursmålet er hævet til 125 kr. fra 100 kr., viser data fra Bloomberg News.
Ambu opjusterede sent torsdag sine forventninger til sit forskudte regnskabsår 2024/25 efter en stærk udvikling for særligt Anesthesia og Patient Monitoring, der nød godt af både prisstigninger og stigende salgsvolumener.
Medicoselskabet venter nu en organisk vækst på 11-14 pct. og en overskudsgrad, EBIT, før særlige poster på 13-15 pct. Tidligere var der ventet henholdsvis 10-13 og 12-14 pct.
Samtidig løftede Ambu lidt af sløret for første kvartal, der endeligt offentliggøres 30. januar. Her steg omsætningen med 19,5 pct., mens overskudsgraden voksede til 16,1 pct.
Opjusteringen sendte fredag Ambu i vejret med 17,1 pct. til 136,05 kr.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›