Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 11:11  |  
Arkiv: Foto

Ambu har fået skåret kursmålet til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank, som samtidig fastholder sin anbefaling "hold".

Det viser et analysenotat fra banken onsdag.

Det sænkede kursmål kommer efter Ambus regnskab for fjerde kvartal, som ikke levede op til analytikernes forventninger.

- Tallene for fjerde kvartal var svagere end forventet over hele linjen, hvor især nøglesegmentet Pulmonology viste et fald på 2 procentpoint i forhold til konsensus, og hvor justeret EBIT var betydeligt svagere på grund af lavere bruttomargin og højere driftsomkostninger, lyder det fra analytikerne Carsten Lønborg Madsen og Tobias Nissen i notatet.

Samtidig vidner prognosen for regnskabsåret 2024/25 om, at væksten ses gå lidt ned i gear. Dog er prognosen bedre end frygtet, vurderer Danske Bank.

- Vi mener, at Ambu fortsat er på vej mod et stærkt 2024/25 efter optimistiske forventninger til næste år, som vi finder bedre end frygtet, selv om de overskygges af et skuffende fjerde kvartal, lyder det i notatet.

Regnskabet sendte tirsdag Ambu-aktien ned med 8,2 pct. Onsdag er der optimisme at spore, hvor aktien stiger 3,8 pct. til 121,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Maintain❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske